Nyhed
07. feb. 2018
Fra Game of Thrones til Star Wars
Der bliver meget mere krig i galaksen, når de to mænd bag Game of Thrones slutter sig til Star Wars-universet med deres egne spinoff-film. Foto | Lucasfilm

Fra Game of Thrones til Star Wars

De to skabere af verdens største tv-serie kaster sig næste gang over verdens største filmserie i nye film om Star Wars-universet.

Af Nicki Bruun

Når sidste sæson af HBO-serien Game of Thrones er slut til næste år, kommer de to mænd bag ikke til at mangle arbejde.

David Benioff og D.B. Weiss skifter nemlig verdens største tv-serie ud med verdens største filmserie. Makkerparret skal skrive og producere en række nye film inden for Star Wars-universet, altså såkaldte spinoffs, lyder det fra filmselskabet Disney ifølge amerikanske medier.

Foruden de umådeligt populære fortsættelser af de oprindelige Star Wars-film, The Force Awakens og The Last Jedi, har Disney også haft succes med spinoff-filmen Rogue One: A Star Wars Story, der følger andre karakterer i det store univers.

”I sommeren 1977 rejste vi til en galakse langt, langt væk, og vi har drømt om den lige siden,” udtaler Benioff og Weiss i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi er beæret over chancen, en smule skræmt over ansvaret, og utroligt spændt på at starte, så snart sidste sæson af Game of Thrones er færdig.

Tvivlsom slaveriserie
Allerede sidste år annoncerede David Benioff og D.B. Weiss ellers deres næste projekt, endnu en stort opsat tv-serie for HBO, som de ville kaste sig over efter Game of Thrones.

Den hedder Confederate og foregår i en alternativ virkelighed, hvor den amerikanske borgerkrig ikke blev afgjort, og slaveri stadig er lovligt i Sydstaterne.

Men idéen blev udsat for massiv kritik på sociale medier, da emnet blev anset for være for ømtåleligt. HBO har ikke meldt ud, hvad status er på serien efter nyheden om de to skaberes Star Wars-eventyr.

Dermed lader det til, at Benioff og Weiss skifter tv ud med film, men hvornår den første af deres flere planlagte film kommer, melder historien ikke noget om. Hos chefen for Lucasfilm, Kathleen Kennedy, er glæden stor over, at man har lokket de to over på deres side.

”De er nogle af de bedste historiefortællere, der findes i dag,” siger hun om David Benioff og D.B. Weiss ifølge amerikanske medier.

”Deres kontrol med komplekse karakterer, dybden i deres historier og vidtrækkende mytologi vil være nyskabende og skubbe Star Wars i en utroligt spændende retning.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
16. dec. 2015
Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro