Cannes 2018
14. maj 2018
Første trailer til Triers seriemorderfilm
Seriemorderen Jack (Matt Dillon) kører rundt i sin røde pickup-truck og samler kvindelige ofre op i Lars von Triers The House That Jack Built. Foto | Christian Geisnæs

Første trailer til Triers seriemorderfilm

Der er blod og mord i stride strømme i Lars von Triers The House That Jack Built, som bliver vist på det store lærred for første gang ved gallapremieren i Cannes i aften.

Af Nicki Bruun

Lars von Triers seriemorderfilm The House That Jack Built er af flere grunde den mest ventede i Cannes.

Det er i sig selv en begivenhed, når den danske instruktør kommer med en ny film. Men at den får verdenspremiere i Cannes, hvor Trier blev erklæret persona non grata efter udtalelserne om Hitler og nazismen i 2011, har kun øget spændingen til det nærmest ulidelige.

Nu er der som optakt til gallapremieren i aften kommet den første lange trailer til filmen. Og det ser præcis lige så voldsomt ud, som man kunne forvente fra den grænsesøgende filmskaber.

”Du ligner lidt en seriemorder,” siger Uma Thurmans blaffer til Matt Dillons Jack i traileren. Og derfra starter galskaben med blod og mord i stride strømme til tonerne af David Bowies Fame.

”Nogle mennesker tror, at de forfærdeligheder, vi begår i fiktion, er vores inderste lyster, der ikke kan komme ud i et civiliseret samfund,” siger seriemorderen Jack.

”Jeg er ikke enig. Jeg tror på, at himlen og helvede er ét og det samme. Sjælen tilhører himlen, og kroppen tilhører helvede.”

Sandhed med modifikationer
Der er blevet talt og skrevet meget om uretfærdigheden i, at The House That Jack Built ikke er i hovedkonkurrencen og kampen om Guldpalmen, men må nøjes med en visning uden for konkurrence.

Cannes-leder Thierry Frémaux sagde på et pressemøde ved festivalens start, at man har forsøgt at gå nye veje, og at det ikke er bedre at være i hovedkonkurrencen end udenfor.

Det sidste er diplomatisk sagt en sandhed med modifikationer. Og det virker højst besynderligt, at der ikke er blevet plads til Lars von Trier, som vandt Guldpalmen i 2000 for Dancer in the Dark.

Instruktøren har selv sagt nej til at holde et pressemøde i Cannes.

Det er de mange journalister på festivalen nok kede af. Ikke bare fordi filmen øjensynligt rejser en masse spørgsmål, men selvfølgelig også, fordi det havde været godt at se Trier rejse sig fra det podie, hvor han faldt.

Ekko #78

Nyt Ekko-nummer har et tema om forbrydelse og straf.

Læs om Lars von Triers seriemorder, Hollywoods fascination af skydevåben og Katrine Wiedemanns kritik af krimiklichéer.

Bladet kan købes i kiosker eller bestilles her.

Relevante artikler

Nyhed
20. apr. 2018
Trier advarer mod højredrejning i Europa

Trier advarer mod højredrejning i Europa

Cannes 2018
19. apr. 2018
Lars von Trier skal til Cannes

Lars von Trier skal til Cannes

Nyhed
18. apr. 2018
Nyt Ekko om Trier og Breivik

Nyt Ekko om Trier og Breivik

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro