Nyhed
18. apr. 2018
Nyt Ekko om Trier og Breivik
I Lars von Triers The House That Jack Built spiller Matt Dillon seriemorderen Jack, som over en periode på tolv år myrder en række kvinder. Foto | Christian Geisnæs

Nyt Ekko om Trier og Breivik

Det næste magasin er på gaden 4. maj, hvor vi ser frem mod Lars von Triers nye film og Carsten Jensen filosoferer over filmen om Anders Breiviks frygtelige terrorangreb.

Af Nicki Bruun og Claus Christensen

Ellers så fredelige Norge blev ramt af et nationaltraume, da Anders Behring Breivik den 22. juli 2011 skyder og forårsager 69 menneskers død på øen Utøya.

Knap syv år efter massakren kommer det klaustrofobiske drama Utøya 22. juli, hvor den norske instruktør Erik Poppe fortæller den frygtelige historie set fra ofrenes perspektiv.

I det nye Ekko, der udkommer 4. maj, anmelder vi filmen som en af de mest rystende biografoplevelser i flere år. Mens forfatter og samfundsdebattør Carsten Jensen i et stort essay filosoferer over, om det er moralsk forsvarligt at lave en film så kort tid efter en national tragedie?

Vi ser også frem mod Lars von Triers The House That Jack Built, som handler om seriemorderen Jack, der over en periode på tolv år kræver adskillige kvindelige ofre.

Filmen er i skrivende stund fanget i limbo, men forventes at få verdenspremiere på Cannes-festivalen til maj, samtidig med at Ekko er på gaden.

Charmerende hunde
I forhold til temaet holder vi kortene tæt ind til kroppen, men vil gerne love et overraskende og fascinerende indblik i et emne, som har en helt særlig plads i historien.

I de kommende måneder får tre anderledes og markante danske film premiere, hvilket sætter deres præg på magasinet.

Sankt Bernard Syndikatet er en sort-humoristisk satire af Mads Brügger, hvor mændene bag Den Korte Weekendavis spiller hundeavlere på forretningsrejse i Kina. Den holder Ekko en snigpremiere på, hvor man kan møde de tre mænd bag filmen.

Charmøren er debutanten Milad Alamis imponerende drama om en iransk mand, som desperat prøver at møde en kvinde, så han kan blive i Danmark.

Endelig får Gustav Möllers prisvinder Den skyldige premiere. Den formår overbevisende at skabe et dramatisk gidseldrama, selv om den holder sig på én location: en politistation, hvor Jakob Cedergren i rollen som betjent tager imod et skæbnesvangert opkald.

Både Charmøren og Den skyldige får fem stjerner i Danmarks største anmeldelsessektion med film, serier og dvd-udgivelser. Også Wes Andersons længe ventede animationsfilm Isle of Dogs begejstrer Ekkos anmelder.

Bestil abonnement, så du kan nå at få det næste nummer med posten til tiden. Magasinet kan også købes i udvalgte løssalgssteder fra 4. maj.

Filmmagasinet Ekko

Filmmagasinet Ekkos flagskib er det eksklusive trykte blad.

Næste nummer er på gaden 4. maj.

Bestil abonnement og få det nye nummer leveret til døren.

Relevante artikler

Cannes 2018
17. apr. 2018
Trier har kurs mod Cannes

Trier har kurs mod Cannes

Berlinale 2018
20. feb. 2018
Billedstærk massakre

Dag 5: Billedstærk massakre

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro