Interview
12. sep. 2023
Folk i medierne uden efternavn

Magnus Jacobsen optræder i serien Ja, jeg er en dværg kun med sit fornavn, selv om folkene bag serien krediteres med deres fulde navne i efterteksterne.

Foto | TV 2

Folk i medierne uden efternavn

Socialt udsatte og minoriteter optræder ofte i medierne alene med deres fornavn. TV 2 Echo afviser diskriminering, men overvejer at skifte praksis.

Af Claus Christensen

Vi ringer til TV 2 Echos redaktionschef. 

Hun hedder Ditte, og vi nøjes med fornavnet, for det er mere personligt. På Ekko vil vi nemlig ligesom TV 2 Echo gerne være i øjenhøjde med læserne. 

Som deres aktuelle serie Ja, jeg er en dværg!, hvor de fire hovedpersoner hedder Magnus, Noah, Ina og Emilie hele vejen igennem. Folkene bag serien har derimod ganske lange navne i efterteksterne. 

Men når vi er dus med de små helte på skærmen, har vi vel heller ikke brug for at vide mere end fornavnet. Med mindre at vi skal interviewe dem. Så er de nærmest umulige at finde på Krak eller anden vis. 

”Hey, jeg leder efter Magnus. Han er en dværg. Kan du hjælpe mig?” 

I nyhedsudsendelser optræder personer indimellem også bare med deres fornavn. Hvis der for eksempel er et indslag om stofmisbrug, opstøver journalisten en narkoman, der bare hedder Laila. Eller Brian. Eller Stoffer. 

Nogle gange kan det være for at tage hensyn og anonymisere vedkommende. Men for det meste sker det nærmest per automatik. 

Journalisten interesserer sig ikke for de medvirkende som enkeltindivider. De bruges for at eksemplificere et bestemt emne eller en bestemt problematik. Så det ikke bliver for abstrakt.

Men selve mennesket, dets baggrund og historie, er vi dybest set ligeglade med. 

Formgreb fra SoMe
Umyndiggørelsen rammer typisk børn, gamle, socialt udsatte og minoriteter. 

Derimod ville det være en fornærmelse af de store, hvis TV Avisen blot omtalte Nationalbankdirektøren som Christian, sundhedschefen som Søren eller forkvinden for A.P. Møller Fonden som Ane. 

”Hvordan er I kommet på den vinkel? Det er faktisk et godt spørgsmål,” siger TV 2 Echos redaktionschef Ditte, som lige skal tilbage og snakke med baglandet, før hun er klar med et svar. 

– Vi diskuterede på redaktionen, om den delvise anonymitet i dværg-serien er for at beskytte de medvirkende, eller om det foregår mere ubevidst? 

”Det er ikke for at beskytte, for så ville vi jo også have anonymiseret deres ansigter i selve serien,” fortæller Ditte og fortsætter:

”Det stammer fra starten på Echo. Vi begyndte med at være en SoMe-platform, og der blev det et formgreb, at vi aldrig havde efternavn med på vores medvirkende. For at være i øjenhøjde og ikke distancere os fra målgruppen.”

”Så Mads var bare Mads, Louise var Louise, Mohammed var Mohammed. Vi ville undgå, at det blev for nyhedsagtigt.”

En anden kontekst
– Men netop i nyhedsindslag på tv er der en tendens til, at børn og socialt udsatte kun optræder ved deres fornavn, fordi de bliver brugt som en stereotyp! 

”Jeg kan godt se din pointe, og det er jo også derfor, det er vigtigt for os, at vi har efternavn med på tv2.dk. Der er det i en anden kontekst. Magnus fra vores dokumentar om dværge optræder i et interview på hjemmesiden med sit fulde navn.” 

– Men I kunne jo nemt i serien have skrevet de medvirkendes fulde navne i efterteksterne sammen med jeres egne? 

” Echo er blevet større nu, så det er klart noget, vi skal have diskuteret, og vi er allerede i gang. I bund og grund burde måden at omtale medvirkende på ikke være afhængig af platformen.” 

– Godt, så vil jeg sige dig, Ditte Viola Villumsen, tak for svarene. 

”Selv tak.” 

Ekko har kontaktet Dværgforeningens forperson, Karina Sofie Pedersen, men hun har ingen kommentarer. Mens TV 2 Echo-seriens Magnus er ret ligeglad med at få nævnt sit efternavn, som i øvrigt er Jacobsen.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro