Nyhed
12. nov. 2024
Flyvende snemand indtager Himmelbio

Drengen James og snemanden flyver hen over byens tage, mens du og familien kan nyde en kop varm kakao i Himmelbio på toppen af Filminstituttet i København.

Foto | Snowman Enterprises

Flyvende snemand indtager Himmelbio

Filminstituttets tagbiograf i København bliver alligevel ikke lukket helt ned i vinterperioden og byder op til jul på fire julefilmvisninger.

Af Claus Christensen

Det Danske Filminstituts tagbiograf Himmelbio er gået i vinterhi og åbner først igen til påske i april. Den besked fik Ekko mandag, da vi ringede til instituttet efter forgæves at have søgt efter filmforevisninger på Cinematekets hjemmeside.

Dagen efter har vi dog fået en mail fra Michelle Riis Michaelsen, der er Cinemateks- og publikumschef. Selv om Himmelbio i vintersæsonen har droppet sine daglige visninger, lukker biografen alligevel ikke helt ned i vinterperioden.

”Vi har netop offentliggjort nogle julevisninger af Snemanden i december og er i gang med at planlægge yderligere visninger og aktiviteter hen over vinteren, som vil blive annonceret løbende,” skriver Michelle Riis Michaelsen.

Snemanden handler om en dreng, som i haven bygger en snemand, der ved nattetid bliver levende. Og snemanden kan flyve, så sammen med drengen tager han ud i verden på et rigtigt juleeventyr.

Parrets flyvetur hen over snelandskabet bliver forhåbentlig endnu mere magisk på toppen af Filminstituttet. Klassikeren fra 1982 vises hver lørdag klokken 12 fra den 30. november og frem til jul.

Himmelbio åbnede den 16. august sammen med resten af det omstridte Filmtag, som blev flere år forsinket og overskred budgettet kraftigt. Udendørsbiografen har fået blandede anmeldelser. Da efteråret tog over, skrev flere kritikere, at det er en kold fornøjelse at sidde stille på toppen af et hus og se film i flere timer.

Snemanden varer dog kun 26 minutter, og Filminstituttet byder samtidig på en kop varm chokolade. Filmen anbefales børn og barnlige sjæle fra fire år.

Relevante artikler

Nyhed
06. nov. 2024
Politikere chokerede over Fil­min­sti­tut­tet

Politikere chokerede over Fil­min­sti­tut­tet

Museumanmeldelse
20. aug. 2024
Filmtaget

Filmtaget

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro