Nyhed
11. nov. 2024
Filminstituttet har vinterlukket tagbiograf

Himmelbio ser himmelsk ud på en varm sommerdag, men på denne årstid er den snarere himmelråbende kold, og det har Filminstituttet nu taget konsekvensen af.

Foto | Anders Budtz-Jørgensen

Filminstituttet har vinterlukket tagbiograf

Himmelbio på toppen af Filminstituttet i Gothersgade nåede at vise film i to en halv måned. Biografen åbner igen til april 2025.

Af Claus Christensen

Kritikken har i den seneste uge haglet ned over Filmtaget i Gothersgade i København. Ikke mindst i det politiske samråd, hvor en politiker mente, at idéen om en udendørs tagbiograf på disse blæsende og regnfulde breddegrader måtte være undfanget i en champagnekoger.

I orkanens øje har Det Danske Filminstitut i al ubemærkethed lukket hovedattraktionen. Nemlig Himmelbio med plads til 127 gæster.

Der står dog intet om lukningen på Filminstituttets hjemmeside, og hvis man forsøger at trykke på datoer i kalenderen på Himmelbios side for billetreservationer, sker der ingenting.

Siden er tom.

Et opkald til billetbestillingen opklarer mysteriet. Der er en god grund til den tomme side, for Filminstituttet har simpelthen valgt at lukke biografen helt ned for et par uger siden, oplyser den flinke ekspedient.

”Og den vil først blive åbnet til næste forår,” siger hun. Hvilket angiveligt vil sige påske i midten af april 2025.

Kuldslået fornøjelse
Himmelbio åbnede 16. august og nåede kun at have åbent i to en halv måned. Biografen skulle efter planen bidrage til en årlig indtægt på seks millioner kroner, men nedlukket halvdelen af året er det svært at se, hvordan Filminstituttet kan nå målet.

I april var daværende administrerende direktør, Claus Ladegaard, ellers optimistisk.

”Kan man gå i biografen juleaften iført flyverdragter? Vi kommer til at eksperimentere os frem,” sagde han.

Euromans Mia Skovby var gæst i en af de sidste forestillinger i oktober. Himmelbio viste Bruce Willis’ udødelige actionklassiker Die Hard, og journalisten kunne berette om en kuldslået fornøjelse.

”Da Bruce Willis siger til sin makker, at han skal fortælle hans kone alle mulige ting, kan jeg ikke længere mærke mine tæer.”

Filmtaget skulle oprindelig have kostet 38,4 millioner kroner, men har foreløbigt kostet omkring 80 millioner kroner, og entreprenøren Juul & Nielsen mener at have 70 millioner kroner til gode. Den konflikt skal afgøres i voldgiftsretten til næste år.

Filmtaget er åbent hele vinteren med adgang til de faste museumsudstillinger og en indendørs café.

Relevante artikler

Nyhed
06. nov. 2024
Politikere chokerede over Fil­min­sti­tut­tet

Politikere chokerede over Fil­min­sti­tut­tet

Museumanmeldelse
20. aug. 2024
Filmtaget

Filmtaget

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro