Filmmagasinet Ekko går frem
Magasiner og tidsskrifter lider ofte ekstra hårdt i krisetider. Så sent som i fredags meddelte Danmarks ældste filmtidsskrift Kosmorama , at man ikke længere vil udkomme på tryk.
For Filmmagasinet Ekko går tendensen i den stik modsatte retning. Og fra næste nummer vil Ekko komme ud til alle medlemmer af fagforbundene Danske Dramatikere og TV Gruppen, en sammenslutning under Dansk Journalistforbund.
Tilsammen føjer dramatikerne og tv-arbejderne cirka 1000 nye navne til Ekkos abonnementsbase, der i forvejen tæller filmbranche-foreningerne Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Filmarbejderforeningen, FAF.
”Fremgangen er i sig selv glædelig, men det er også to meget relevante læsergrupper. Manuskriptet er afgørende for en films eller tv-series succes, og der sker i disse år mange spændende ting inden for tv-mediet. Så vi har også fået en kærkommen anledning til at se nærmere på de felter,” siger Claus Christensen, chefredaktør for Filmmagasinet Ekko, hvis oplag er på 10.500.
Fremgang på alle fronter
Christensen blev chefredaktør i 2002, to år efter magasinet var blevet undfanget som et mediepædagogisk tidsskrift, der udkom til en begrænset skare af abonnenter i undervisningssektoren. 80 procent af finansieringen bestod dengang af offentlige støttemidler fra Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriet.
I dag er andelen af støttekroner i magasinet under tyve procent, og de to nye, kollektive abonnementsaftaler er kulminationen på en generel fremgang. Gennem de sidste fire år er antallet af private abonnenter steget med 47 procent, mens bladets annonceindtægter og løssalg igennem de sidste to år er blevet mere end fordoblet.
”Vi har aldrig lavet brugerundersøgelser, haft fokusgrupper eller rådført os med eksperter. Vi har faktisk bare lavet det magasin, som vi selv gerne ville læse, og der er åbenbart mange andre, som har det ligesom os,” forklarer Claus Christensen.
”I stedet for at bruge en masse penge på reklamebåret markedsføring har vi forsøgt at gøre bladet så stærkt, at det er et must read for folk, der interesserer sig for film og tv. Vores artikler bliver samtaleemner og citeres hyppigt i andre medier. Det tager lidt længere tid, men vi tror på, at det er bedre at skabe opmærksomhed med vigtige historier end med farvestrålende kampagner.”
Debatskabende
I 2005 blev bladet relanceret i nyt, lækkert coffee table-design, det blev sat til salg i kiosker, og der begyndte at være annoncer i bladet. Og med Lars von Trier , som i et stort interview langede ud efter en - ifølge ham - strømlinet, dansk filmindustri, skabte det nye Ekko fra starten debat i branchen og medierne.
Det dagsordensættende er siden blevet et kendetegn.
Det var i Ekko #48, at Christoffer Guldbrandsen startede lækagesagen , der endte med forsvarsminister Søren Gades afgang, og med #52 udgav magasinet den Israel-kritiske film Defamation, som DR2 havde syltet på uvis tid. I samme nummer skrev René Fredensborg en kontroversiel artikel om sit møde med filmbranchen som instruktør.
Men én ting er at være dagsordensættende, noget andet at være bredt appellerende. Magasinet har i dag fire store abonnementsgrupper - veluddannede kulturforbrugere, cineaster, filmbranchen og skoleverdenen - og det stiller magasinet over for nogle udfordringer.
”Vi målretter ikke de enkelte artikler til specifikke grupper. Vi mærker efter og spørger, om en artikel er interessant og læseværdig i sig selv. Hvis den er det, så er vi overbevist om, at den også vil interessere vores læsere,” siger Claus Christensen.
