Nyhed
17. sep. 2011
Filmmagasinet Ekko går frem

Filmmagasinet Ekko går frem

Kollektive abonnementsaftaler med Danske Dramatikere og tv-arbejdernes forening, TV Gruppen, er den hidtidige kulmination på Filmmagasinet Ekkos fremgang.
Af Jesper Bo Petersen

Magasiner og tidsskrifter lider ofte ekstra hårdt i krisetider. Så sent som i fredags meddelte Danmarks ældste filmtidsskrift Kosmorama , at man ikke længere vil udkomme på tryk.

For Filmmagasinet Ekko går tendensen i den stik modsatte retning. Og fra næste nummer vil Ekko komme ud til alle medlemmer af fagforbundene Danske Dramatikere og TV Gruppen, en sammenslutning under Dansk Journalistforbund.

Tilsammen føjer dramatikerne og tv-arbejderne cirka 1000 nye navne til Ekkos abonnementsbase, der i forvejen tæller filmbranche-foreningerne Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Filmarbejderforeningen, FAF.

”Fremgangen er i sig selv glædelig, men det er også to meget relevante læsergrupper. Manuskriptet er afgørende for en films eller tv-series succes, og der sker i disse år mange spændende ting inden for tv-mediet. Så vi har også fået en kærkommen anledning til at se nærmere på de felter,” siger Claus Christensen, chefredaktør for Filmmagasinet Ekko, hvis oplag er på 10.500.

Fremgang på alle fronter
Christensen blev chefredaktør i 2002, to år efter magasinet var blevet undfanget som et mediepædagogisk tidsskrift, der udkom til en begrænset skare af abonnenter i undervisningssektoren. 80 procent af finansieringen bestod dengang af offentlige støttemidler fra Det Danske Filminstitut og Undervisningsministeriet.

I dag er andelen af støttekroner i magasinet under tyve procent, og de to nye, kollektive abonnementsaftaler er kulminationen på en generel fremgang. Gennem de sidste fire år er antallet af private abonnenter steget med 47 procent, mens bladets annonceindtægter og løssalg igennem de sidste to år er blevet mere end fordoblet.

”Vi har aldrig lavet brugerundersøgelser, haft fokusgrupper eller rådført os med eksperter. Vi har faktisk bare lavet det magasin, som vi selv gerne ville læse, og der er åbenbart mange andre, som har det ligesom os,” forklarer Claus Christensen.

”I stedet for at bruge en masse penge på reklamebåret markedsføring har vi forsøgt at gøre bladet så stærkt, at det er et must read for folk, der interesserer sig for film og tv. Vores artikler bliver samtaleemner og citeres hyppigt i andre medier. Det tager lidt længere tid, men vi tror på, at det er bedre at skabe opmærksomhed med vigtige historier end med farvestrålende kampagner.”

Debatskabende
I 2005 blev bladet relanceret i nyt, lækkert coffee table-design, det blev sat til salg i kiosker, og der begyndte at være annoncer i bladet. Og med Lars von Trier , som i et stort interview langede ud efter en - ifølge ham - strømlinet, dansk filmindustri, skabte det nye Ekko fra starten debat i branchen og medierne.

Det dagsordensættende er siden blevet et kendetegn.

Det var i Ekko #48, at Christoffer Guldbrandsen startede lækagesagen , der endte med forsvarsminister Søren Gades afgang, og med #52 udgav magasinet den Israel-kritiske film Defamation, som DR2 havde syltet på uvis tid. I samme nummer skrev René Fredensborg en kontroversiel artikel om sit møde med filmbranchen som instruktør.

Men én ting er at være dagsordensættende, noget andet at være bredt appellerende. Magasinet har i dag fire store abonnementsgrupper - veluddannede kulturforbrugere, cineaster, filmbranchen og skoleverdenen - og det stiller magasinet over for nogle udfordringer.

”Vi målretter ikke de enkelte artikler til specifikke grupper. Vi mærker efter og spørger, om en artikel er interessant og læseværdig i sig selv. Hvis den er det, så er vi overbevist om, at den også vil interessere vores læsere,” siger Claus Christensen.

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Den nye triumfbue
Biografanmeldelse
21. dec. 2025

Den nye triumfbue

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Tro og tvivl
Jobs Bog ifølge Jensen
Tema
08. maj 2006

Jobs Bog ifølge Jensen

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten