Nyhed
20. jan. 2026
FilmFyn skal have ny direktør

66-årige Klaus Hansen har gjort FilmFyn til en smidig filmpulje, der trækker massevis af københavnske filmhold til øen.

Foto | Andreas Bastiansen

FilmFyn skal have ny direktør

Klaus Hansen forlader FilmFyn og fortsætter som konsulent for at få mere tid til familien efter at have sat sit tydelige præg på den fynske filmpulje og den danske filmbranche.

Af Frederik Hoff

Efter syv år på den fynske filmtrone fratræder Klaus Hansen stillingen som administrerende direktør for FilmFyn, skriver filmpuljen i en pressemeddelelse.

Den 66-årige direktør har besluttet, at han vil have mere tid til familien i København og sætte arbejdstempoet ned efter en lang karriere i filmbranchen.

Stillingen som administrerende direktør bliver slået op snart, og ifølge aftalen skal Klaus Hansen fratræde senest 31. oktober. Herefter fortsætter han som konsulent frem til oktober 2027. Så der er tale om en glidende overgang.

”Det har været syv forrygende år på FilmFyn, og det har ikke været en let beslutning. Jeg træder tilbage på et tidspunkt, hvor dansk film står stærkt på Fyn, og hvor der er skabt stor lokal stolthed og opbakning til filmbranchen,” udtaler Klaus Hansen i pressemeddelelsen.

Han tilføjer, at det i hans alder er naturligt at søge mod et mere roligt arbejdstempo.

I sin tid på posten har Klaus Hansen haft travlt med at gøre FilmFyn til en utroligt populær pulje. Det er en stående joke, at alt efterhånden optages på Fyn, fordi det følger med i betingelsen for at få støtte. Selv dramaserien om Ungdomshuset i København, Ungeren, har måttet forbi øen.

Næsten borgmesterfrue
Den uddannede jurist og tidligere filmoperatør var faktisk med til at stifte FilmFyn i 2003, hvor han var bestyrelsesformand frem til 2014.

Han har også siddet i bestyrelsen hos Filmmagasinet Ekko og været midlertidig rektor for European Film College i Ebeltoft i forbindelse med sagen om ledelsessvigt i 2021.

Klaus Hansen var for nylig tæt på at blive overborgmesterfrue, da han er gift med Line Barfod, som til sidste kommunalvalg stod i spidsen for Københavns største parti, Enhedslisten.

De udgør på papiret et pudsigt par, da Klaus Hansen i 25 år arbejdede for filmbranchens kapitalister i Producentforeningen, de sidste ti år som direktør.

Fra 2009 til 2019 talte han producenternes sag i forhandlinger og i medierne med politisk tæft. Hans sidste tid var dog præget af oprydning efter Schlüter-sagen. Advokaten Johan Schlüter, som varetog medlemmernes rettighedspenge, blev dømt for svindel med over 100 millioner kroner.

En hård forhandler
I Ekko #98 er Klaus Hansen placeret på trettendepladsen over menneskene med mest magt over danske film og serier.

Det skyldes, at den pragmatiske herre har gjort FilmFyn ukompliceret og smidig, så det er enkelt for de mange københavnske filmfolk at få aftaler med puljen til at fungere.

I portrættet, baseret på kilder rundt om i branchen, beskrives han også som en hård forhandler. Som godfather for ”den fynske mafia” kræver han gerne noget til gengæld for støtten, så de fynske kommuner får noget for pengene.

Relevante artikler

Nyhed
12. aug. 2022
FilmFyn støtter nye talenter

FilmFyn støtter nye talenter

Nyhed
07. jan. 2019
Filmdirektør rykker til Fyn

Filmdirektør rykker til Fyn

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro