Nyhed
12. aug. 2022
FilmFyn støtter nye talenter
Den unge fynbo Noa Risbro Hjerrild har medvirket i en kortfilm og et par tv-serier, men nu skal han spille hovedrollen i sin første spillefilm. Foto | Stephanie Stål Axelgård

FilmFyn støtter nye talenter

Stærke skuespillere er på rollelisten i den danske debutspillefilm Glasskår, hvor en teenager får udfordret sin seksualitet og sit mentale helbred.

Af Nicki Bruun

Det er altid spændende, når relativt ubeskrevne blade lykkes med den svære kunst at få lov til at lave en dansk spillefilm.

Det er tilfældet med holdet bag Glasskår, der ifølge en pressemeddelelse er et ”sensuelt drama om teenagelivets mørkeste sider”.

Filmen følger sekstenårige Tobias, som over en sommer går fra dreng til mand. Han tilbringer modvilligt ferien hos sine bedsteforældre, men da Tobias møder 25-årige Aron, får han udfordret både sin seksualitet og sit mentale helbred.

Rundt om spillefilmdebutanten Noa Risbro Hjerrild i hovedrollen har filmen en stærk rolleliste med kendte navne som Jens Jørn Spottag og Bodil Jørgensen, der spiller drengens bedsteforældre, samt Paw Henriksen og Iben Dorner som hans forældre.

Filmen har fået produktionsstøtte fra den regionale filmfond FilmFyn og konsulent Kalle Bjerkø fra Det Danske Filminstitut, der henholdsvis har støttet med tre og seks millioner kroner.

Glasskår er en vigtig film, og med den stærke fynske forankring, herunder ikke mindst med Noa Risbro Hjerrild i hovedrollen, tager vi endnu et skridt i den gode udvikling med at placere Fyn på landkortet for dansk filmproduktion,” siger direktør for FilmFyn, Klaus Hansen.

Kendt fra Ekko Shortlist
Takket være støtte fra FilmFyn bliver mange danske film og serier optaget på øen beliggende i smørhullet mellem Jylland og Sjælland.

For tiden bliver eksempelvis fortsættelsen til biografsuccesen Jagtsæson med Mille Dinesen, Stephania Potalivo og Lærke Winther i hovedrollerne optaget i fynske omgivelser.

Glasskår produceres af Asta Film, der blev grundlagt i 2002 af Per Holst. Han har været i filmbranchen i en menneskealder, produceret blandt andet Pelle Erobreren og Lars von Triers debutspillefilm Forbrydelsens element. Han var i en periode direktør for Nordisk Film.

For Asta Film producerer også skuespilleren Morten Holst – Per Holsts søn – og Pelle Folmer, der som producer har en række kortfilm på Ekko Shortlist.

Bag kameraet står Søren Green, der er uddannet i Filmvidenskab fra Københavns Universitet og autodidakt instruktør. Manuskriptet er skrevet af instruktøren i samarbejde med Tomas Lagermand Lundme, som er kendt fra Ekko Shortlist for Hotel Boy.

Glasskår bliver optaget de næste fem uger på Langeland og har forventet biografpremiere i efteråret 2023.

Relateret film

Hotel Boy

Hotel Boy

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro