Cannes 2021
11. juli 2021
Festivalens franske stjerne ramt af covid-19
Léa Seydoux er en af mange stjerner i Wes Andersons The French Dispatch. Men ramt af coronavirus er det usikkert, om den franske stjerne kommer på den røde løber mandag aften, hvor filmen har verdenspremiere. Foto | Roger Do Minh

Festivalens franske stjerne ramt af covid-19

Med hele fire film på Cannes-festivalen var der lagt op til en stor fejring af Léa Seydoux, men skuespilleren er tvivlsom efter at være blevet testet positiv.

Af Claus Christensen

Mens verden stadig forsøger at få kontrol over den uregerlige coronavirus, er alverdens filmjournalister samlet i Cannes for at fejre filmkunsten og genåbningen af biograferne.

En dristig øvelse, som kræver en ulækker spyttetest af festivalens deltagere hver anden dag.

Alligevel må festivalen konstatere, at man i gennemsnit har tre tilfælde af covid-19 om dagen. Lørdag under præsentationen af en film måtte den kunstneriske leder, Thierry Frémaux, bruge noget af tiden på at mane rygter til jorden om, at festivalen er en regulær smittebombe.

Samtidig kunne branchebladet Variety afsløre, at en af festivalens største navne er blevet smittet, før hun har nået at sætte sine ben i Sydfrankrig.

36-årige Léa Seydoux har under indspilningen af en film fået coronavirus, selv om hun er fuldt vaccineret, skriver branchebladet Variety. Hun har i en uge været isoleret i sit hjem i Paris, hvor der udspiller sig en kamp mod uret af Jack Bauer’ske dimensioner.

Den populære stjerne, der i 2013 vandt Guldpalmen med Adèles liv og medvirker i Bond-filmen No Time to Die, skal nemlig levere en negativ test i to på hinanden følgende dage, før hun kan pakke kufferten og drage til Cannes.

Allerede i morgen aften er der verdenspremiere på Wes Andersons The French Dispatch, hvor Léa Seydoux har en rolle. Der er højst usædvanligt ikke programsat et pressemøde for den stjernespækkede film, og Variety mener at vide, at Anderson og resten af holdet slet ikke kommer til at tale med pressen.

De andre film på festivalen, som Seydoux medvirker i, er Bruno Dumonts France, Ildiko Enyedis The Story of My Wife og Arnaud Desplechins Deception. De første to vises ligesom The French Dipatch i hovedkonkurrencen, mens Deception bliver vist uden for konkurrence.

Lige nu holder festivalen vejret.

Ikke bare for, at Seydoux når at blive smittefri. Men også fordi den franske præsident Emmanuel Macron har annonceret, at han i morgen vil holde en tale på tv. Her forventes yderligere restriktioner på grund af den smitsomme Delta-variant af covid-19, der er på fremmarch i Frankrig.

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for fjortende gang Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos stjernebarometer.

Går på opdagelse efter perler i sidekonkurrencen Un Certain Regard og parallelkonkurrencerne Director’s Fortnight og Critics’ Week.

Årets festival løber fra 6. til 17. juli.

Relevante artikler

Cannes 2021
09. juli 2021
Hunde til kamp mod corona

Hunde til kamp mod corona

Cannes 2021
09. juli 2021
Coronasmitten truer i Cannes

Coronasmitten truer i Cannes

Cannes 2021
07. juli 2021
Kunsten at spytte sig igennem Cannes

Kunsten at spytte sig igennem Cannes

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro