Cannes 2021
09. juli 2021
Hunde til kamp mod corona
Flere steder i verden har man forsøgt sig med at træne hunde, der kan lugte sig frem til coronasmitte, og nu bliver det afprøvet i Cannes. Foto | villecannes

Hunde til kamp mod corona

Der er tre daglige tilfælde, men endnu ingen frygtede corona-klynger på Cannes-festivalen, der har hentet menneskets bedste ven ind for at opfange udbrud.

Af Nicki Bruun

Ekkos chefredaktør lagde Cannes-festivalen ud med at forudse, at det måtte være et spørgsmål om tid, før coronavirus viste sit grimme ansigt.

Tidligere i dag måtte et interview flyttes fra sommervarmen på et af byens hoteller til de digitale bølger på Zoom. Det skyldtes, at den israelske instruktør Nadav Lapid havde været i nærkontakt med en coronasmittet.

Og branchemediet Deadline Hollywood kan med bekræftelse fra den franske festival berette, at der i løbet af festivalens første fire dage er fundet omtrent tre daglige tilfælde af coronasmitte.

Det beskrives som et imponerende lavt antal ved et arrangement, der har mange tusinde deltagere fra overalt i verden.

Alle skal nemlig på daglig basis levere mindst en milliliter spyt til en test, som på højst seks timer kan afgøre, om man er smittet. Det er et krav for at komme ind i festivalpalæet, og en negativ prøve må højst være 48 timer gammel.

Ind med hundene
Et alternativt våben er blevet sat ind i kampen for at opfange udbrud, inden de resulterer i større problemer.

Deadline Hollywood fortæller, at Cannes-borgmester David Lisnard har præsenteret to schæferhunde, der i den nærliggende havneby Marseille er blevet trænet af brandvæsnet til at opsnuse coronavirus.

Coronahunde lyder som noget fra en sci-fi-film, men det er en metode, der bliver afprøvet flere steder i verden. Det er godt at se, at menneskets bedste ven atter en gang går forrest i kampen for at redde deres ejere. Og så skader det ikke, at hundene har de velklingende navne Mystik og Strike.

På Cannes-festivalen bliver der hvert år uddelt den såkaldte Palm Dog – med henvisning til Guldpalmens franske navn Palme d’or – til den bedste hundepræstation i de viste film.

Nu kommer Mystik og Strike ganske vist ikke til at optræde i filmene, men må nøjes med at spille en afgørende rolle på gaden foran palæet.

Alligevel kunne man godt forestille sig en pris ryge i deres retning.

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 74 og løber fra 6. til 17. juli.

Relevante artikler

Cannes 2021
09. juli 2021
Coronasmitten truer i Cannes

Coronasmitten truer i Cannes

Cannes 2021
07. juli 2021
Kunsten at spytte sig igennem Cannes

Kunsten at spytte sig igennem Cannes

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro