Nyhed
04. okt. 2021
Fanget mellem Danmark og Sydkorea
Instruktør Malene Choi er fra venstre flankeret af skuespillerne Bjarne Henriksen, debutanten Cornelius Won Riedel-Clausen og Bodil Jørgensen. Foto | Christian Geisnæs

Fanget mellem Danmark og Sydkorea

”Ikke alle har været forberedte på at blive en multikulturel familie ved adoptionen af et udenlandsk barn,” siger instruktør, der arbejder på en film om længsel efter at udforske sine rødder.

Af Nicki Bruun

At høre til eller føle sig udenfor er et eviggyldigt og universelt dilemma. Det svære emne bliver behandlet i den kommende danske film Stille liv.

Den handler om Carl, der lever en stille tilværelse på landet med sine forældre Karen og Hans. Han er adopteret og forventes at overtage slægtsgården, men han har en længsel om at udforske sine rødder.

Debutanten Cornelius Won Riedel-Clausen spiller hovedrollen over for veteranerne Bodil Jørgensen og Bjarne Henriksen som forældrene.

Instruktøren Malene Choi er selv adopteret fra Sydkorea og blev i 2005 uddannet dokumentarinstruktør på Den Danske Filmskole. Hun udforskede også spørgsmålet om tilhørsforhold i hybridfilmen The Return, hvor danske Thomas og Karoline tager på jagt efter deres rødder i Sydkorea.

”Vi har været stille omkring vores liv i adopterede familier. Ikke alle har været forberedte på at blive en multikulturel familie ved adoptionen af et udenlandsk barn, for man bider ikke den hånd, som fodrer dig,” siger Malene Choi i en pressemeddelse for Stille liv.

”Men jeg vil påstå, at vi lever som en skjult minoritet trods det, at vi har en mere privilegeret status end andre migranter. Men vi er også mere sårbare, fordi vi kom alene – den stille migration. Min intention er at gøre vores skjulte liv synlige og fra en insiders perspektiv vise nogle af de uforudsete konsekvenser, som denne sædvanlige form for migration skaber.”

Optages i Sydkorea
Flere af folkene bag Stille liv er kendt for kortfilm på Ekko Shortlist og har efterhånden slået deres navn fast i den danske filmbranche.

Louise McLaughlin blev nomineret ved Ekko Shortlist Awards for sin fotografering i både Sia og Maybe This Christmas. Hun har de seneste år fotograferet store film som Vores mand i Amerika og De frivillige.

Production designeren Josephine Farsø har vi i Ekkos spalter fremhævet som et af landets store talenter på sit felt. Hun har stået for scenografien i Kasper Kalle og Hlynur Pálmasons respektive afgangsfilms fra Filmskolen, Sorte måne og En maler, og i 2019 sad hun i juryen ved Ekko Shortlist Awards.

Stille liv har de seneste fire uger været under optagelse på Djursland. Nu rykker filmholdet teltpælene op og tager til Sydkorea for at optage filmen færdig.

Den har fået 6,5 millioner kroner i produktionsstøtte på Det Danske Filminstitut og har et samlet budget på omkring elleve millioner. Filmen har forventet premiere i danske biografer i 2022.

Relevante artikler

Cph:Dox 2018
12. mar. 2018
The Return

The Return

Nyhed
09. jan. 2018
Danske film indtager europæiske festivaler

Danske film indtager europæiske festivaler

Relateret film

Sorte måne

Sorte måne

Sia

Sia

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro