Nyhed
15. nov. 2023
Dårlige arbejdsforhold i dansk film

I 2021 skrev 415 danske filmfolk under på et protestbrev offentliggjort i Ekko om en giftig kultur med dårlige arbejdsforhold i dansk film, og det lader ikke til, at problemet er løst endnu.

Foto | FAF

Dårlige arbejdsforhold i dansk film

Ifølge rapport fra Film- og tv-arbejderforeningen oplever et stort flertal af medlemmerne urimeligt lave lønninger og dårlige arbejdsvilkår.

Af Frederik Hoff

De sidste knap to år har en slem krise plaget den danske film- og tv-branche, og konsekvenserne kan tydeligt mærkes.

To prominente produktionsselskaber gik konkurs i oktober, og der er meget færre produktioner end tidligere. For filmarbejderne er der derfor meget lidt arbejde at få. Og meget af det arbejde, der er at få, er under dårlige forhold.

I 2021 skrev 415 danske filmfolk under på et protestbrev offentliggjort i Ekko om en giftig kultur med dårlige arbejdsforhold i dansk film. En samlet branche støttede op om at gøre noget ved problemet, men det lader til, at det ikke er løst.

En rapport fra Film- og tv-arbejderforeningen FAF har kortlagt problemerne i branchen lige nu.

85 procent de FAF-medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, oplever løndumping, altså at lønnen bliver presset længere ned, end hvad der normalt betragtes som rimeligt.

”Det stresser mig helt vildt, at jeg ofte skal kæmpe – bare for at få minimumslønnen. Og ofte bliver mødt med, at der bare ikke er flere penge, så take it or leave it,” siger et medlem ifølge rapporten.

83 procent af de deltagende medlemmer oplever også, at arbejdsforholdene i øjeblikket er dårlige.

”Jeg føler mig nedtrykt og deprimeret hver dag og overvejer at begynde på en ny uddannelse, selv om jeg har femten års erfaring i branchen,” siger et andet medlem.

Overenskomster er løsningen
Forpersonskabet for FAF’s bestyrelse, Roar Skau Olsen, Louise de Mylius og Kristine Maj de Neergaard mener, at problemerne tydeligt er et symptom på den alvorlige krise, branchen befinder sig i.

”Vi er af den klare holdning, at de professionelle i dansk film-, tv- og spil fortjener bedre. Ikke alene sikrer de hyggestunder i familierne både i Danmark og udlandet, men de sikrer også store eksportindtægter og hæder til Danmark. Så det faktum, at så mange oplever store problemer, er uværdigt og utaknemmeligt,” skriver de i en pressemeddelelse.

FAF opfodrer i pressemeddelelsen kulturministeren og Folketinget til at tage problemerne alvorligt og arbejde for at løse udfordringerne med finansiering i branchen. Foreningen mener, at Folketinget skal sikre en mellemfinansiering, indtil den planlagte kulturbidragsordning er helt indfaset.

Desuden kommer de med tre forslag til, hvad der skal til for at gøre forholdene bedre for de danske filmarbejdere.

For det første slår de fast, at overenskomster er den eneste måde at skabe ordnede forhold. For det andet skal overenskomsterne laves på alle områder, hvilket kræver bedre samarbejde på tværs af branchens parter.

Det tredje og mest konkrete forslag er, at producenter ikke skal kunne modtage offentlig støtte fra Filminstituttet eller andre offentlige puljer, hvis de ikke efterlever overenskomster og aftaler, hvilket skal kontrolleres af en uafhængig instans.

Relevante artikler

Interview
06. okt. 2023
Mere kvalitet og bedre arbejdsforhold

Mere kvalitet og bedre arbejdsforhold

Protestbrevet
03. sep. 2021
Publikum ser ikke den grædende assistent

Publikum ser ikke den grædende assistent

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro