Nekrolog
30. jan. 2017
Emmanuelle Riva fra Amour er død
Sammen med Jean-Louis Trintignant imponerer den franske skuespiller Emmanuelle Riva i Michael Hanekes Amour. I fredags døde Riva i en alder af 89 år. Foto | Darius Khondji

Emmanuelle Riva fra Amour er død

Den franske skuespiller er herhjemme især kendt for Hanekes Amour, men satte sit præg på fransk film i en sådan grad, at landets præsident har mindet hende.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Det siger lidt om Emmanuelle Rivas betydning som skuespiller, at selveste den franske præsident Francois Hollande har kondoleret og sat ord på skuespillerens karriere i anledning af hendes død.

Emmanuelle Riva gik bort i fredags, 89 år gammel, efter længere tids sygdom. Det fortæller hendes agent Anne Alvares Correa.

Hollande udtaler ifølge The Hollywood Reporter, at Riva igennem sin lange karriere ”har sat sit tydelige præg på fransk film”, og at ”hun skabte intense følelser i alle de roller, hun spillede”.

De fleste biografgængere herhjemme kender nok især Emmanuelle Riva fra Michael Hanekes uafrystelige Oscar- og Cannes-vinder Amour fra 2012.

Her spiller Riva den kvindelige hovedrolle i filmen, der handler om et ældre parisisk ægtepar, hvor manden (spillet af Jean-Louis Trintignant) må passe sin syge kone.

Ældste Oscar-skuespiller
For sin rolle i Amour blev Riva nomineret til et hav af store internationale filmpriser, hvoraf hun både vandt en britisk Bafta og en European Film Award for bedste kvindelige hovedrolle.

Hun var også nomineret til en Oscar som den ældste skuespiller i den kategori nogensinde.

I Ekko kvitterede nu afdøde Klaus Rifbjerg med hele seks stjerner til Amour og roste både Rivas og hendes mandlige medspiller Trintigants skuespil.

Rivas karakter Anne delvist lammes af en blodprop tidligt i filmen, men selv om skuespilleren i sagens natur har meget lidt at spille med, leverer hun en dybt bevægende præstation.

Fra Hiroshima til Island
Et hurtigt vue over Emmanuelle Rivas cv vidner om en lang og imponerende karriere, der strækker sig over godt 60 år.

Hun debuterede som skuespiller i slutningen af 1950’erne og havde blandt andet en rolle i Alain Resnais artfilm-klassiker Hiroshima, min elskede fra 1959.

I 1993 spillede Riva desuden med i Blå, der er den første film i Krzysztof Kieslowskis franske Tricolore-seire, og som i efteråret fik fem stjerner i Ekko i anledning af filmens danske repremiere.

Faktisk var Emmanuelle Riva aktiv indtil sin død. Sidste år indspillede hun den islandske Alma, der stadig er i produktion, og som forventes at få premiere i løbet af 2017. Ifølge Hollywood Reporter bliver det hendes sidste præstation som skuespiller.

Til marts bliver hun desuden aktuel, når den franske Paris Pieds Nus får premiere.

Trailer: Amour

Relevante artikler

Biografanmeldelse
21. sep. 2016
Blå

Blå

Biografanmeldelse
19. dec. 2012
Amour

Amour

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro