Nyhed
11. sep. 2020
”Ekstrem form for magtmisbrug”
Heltene løber fra eksploderende bygninger i Christopher Nolans underholdende Tenet, men nu har en voldtægt i forbindelse med filmen taget noget af opmærksomheden. Foto | Warner Bros.

”Ekstrem form for magtmisbrug”

Danske Filminstruktører og Producentforeningen tager skarpt afstand fra den danske voldtægt i forbindelse med Tenet og mener, at den er udtryk for et grundlæggende problem i filmbranchen.

Af Claus Christensen og Nicki Bruun

Der er talrige eksempler på sexistisk kultur og krænkende overgreb i mediebranchen.

Det stod klart i denne uge, da 701 kvinder i branchen skrev under på et åbent brev om fortsat sexchikane. Det kom i forlængelse af tv-værten Sofie Lindes afsløring af et verbalt overgreb, hun oplevede som ung på Danmarks Radio.

Men også i filmbranchen har der for ganske nylig været et særligt groft eksempel på overgreb.

Som Filmmagasinet Ekko i går kunne afsløre, er en dansk filmmand blevet dømt skyldig for en voldtægt. Forbrydelsen fandt sted i juli 2019, mens han og en af hans yngre, kvindelige ansatte forberedte optagelserne af den amerikanske storfilm Tenet i Rødbyhavn på Lolland.

”Det er helt uacceptabelt, at dette kan foregå i den danske filmbranche. Dette er en ekstrem form for magtmisbrug, sexisme sat på spidsen. Derfor er det godt, at det er kommet for retten, og forhåbentlig kan sagen få en form for afslutning for ofrene,” skriver Klaus Kjeldsen, som er næstformand i Danske Filminstruktører, i en mail.

”Det er det desværre ikke alle tilfælde, der gør, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at komme det til livs. Filmbranchen skal være et trygt miljø at arbejde i,” tilføjer han.

Dybt ulykkeligt
Heller ikke Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov, ser sagen som en enlig svale.

”Jeg kender ikke sagen, og gerningsmanden er med 99 procent sikkerhed ikke medlem af Producentforeningen. Men sagen er dybt ulykkelig. Jeg tror bestemt, vi må se i øjnene, at der også er problemer med seksuel chikane inden for filmbranchen. Ellers skulle vi jo være den eneste branche,” siger Jørgen Ramskov.

”Der har været en stor undersøgelse i gang på Aarhus Universitet, som vi får resultaterne af til november. Jeg er da sikker på, at den kommer til at vise, at vi også har problemer.”

Særligt problem for freelancere
Jørgen Ramskov vil ikke gøre sig klog på, hvorfor hverken Tenet-producenten Warner Bros. i USA eller SF Studios – der distribuerer Tenet i Danmark – er vendt tilbage på Ekkos henvendelser omkring voldtægtssagen. Og Danske Filminstitut har ikke ønsket at kommentere sagen.

Men direktøren for Producentforeningen ser det som essentielt, at filmbranchen står samlet om at gøre op med den sexistiske kultur.

Her er medarbejdere nemlig særligt udsat på grund af de specielle arbejdsforhold.

– Det slående i domspapirerne er, at kvinden får at vide af venner, at hun skal gå til politiet. Men det har hun ikke lyst til, fordi hun kan lide sit arbejde. Viser det ikke, at der er et problem?

”Det viser et kæmpe problem! De her forhold afspejler selvfølgelig også, at folk er bange for at miste deres arbejde og ikke vil sige noget. Jeg er sikker på, at problemet er langt større, jo flere løst ansatte, der er i en branche, og vi kommer ikke uden om, at vores branche er projektbaseret med kortere ansættelser,” siger Jørgen Ramskov.

Et ryk for debatten
”Det kan man også læse i de 701 kvinder, som efter Sofie Lindes afsløring nu fortæller om de sager, de har oplevet, men af forskellige grunde og ulykkeligvis ikke er stået frem med før.”

”De har været unge, i praktik eller bare tænkt, at man nok måtte bide det i sig. Den kultur skal vi have lavet om, så folk, der bliver udsat for noget, rejser sig og siger: ’Det vil jeg fandeme ikke finde mig i!’ Så kan vi tage fat i det og rydde op i de brodne kar, der er.”

– Hvad kan Producentforeningen mere konkret gøre?

”Vi kan jo styrke bevidstheden. Der er to former for overgreb. Dem i det offentlige rum, hvor andre mennesker er til stede, og der bliver sagt nedsættende eller krænkende ting. Det skal vi alle blive bedre til at sige fra.”

”De rigtigt svære tilfælde er dem, der foregår én til én. Vi har allerede en eksisterende hotline, som beskæftiger branchen, men den bliver desværre ikke brugt. Det kigger vi også på i den undersøgelse, vi offentliggør til november.”

”Men vi har alle et ansvar for at sige stop over for den klamme fyr på settet, og så skal folk have mod til at sige fra, hvis de bliver udsat for noget i et lukket rum, så vi får det frem. Jeg håber, at debatten nu i mediebranchen giver et ryk mere i #MeToo-debatten.”

Voldtægtssagen

5. – 6. juli 2019: Under forberedelsen af Tenet-optagelse i Danmark overnatter en filmmand og hans assistent i feriecentret Lalandia i Rødby. Ifølge eget udsagn vågner assistenten ved, at han tiltvinger sig vaginalt samleje.

25. juni 2020: Filmmanden kendes skyldig i voldtægt og idømmes fjorten måneders ubetinget fængsel.

9. september 2020: Landsretten stadfæster dommen.

10. september 2020: Den dømtes advokat Hanne Rahbæk meddeler Ekko, at man vil søge om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Relevante artikler

Nyhed
10. sep. 2020
Dansk voldtægt i forbindelse med Tenet

Dansk voldtægt i forbindelse med Tenet

Nyhed
28. aug. 2020
Overgreb og seksuelle lege på DR

Overgreb og seksuelle lege på DR

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro