Nyhed
25. juni 2014
Ekkos sommernummer på gaden!
Nummerets store interview med Ole Bornedal ledsages af en fotoserie optaget på Amager Strandpark. Se hele serien under artiklen. Foto | Territorium

Ekkos sommernummer på gaden!

”Filmen er Gud, og jeg er Paven,” siger Ole Bornedal i sit første større interview om 1864. Det nye nummer af Ekko byder også på François Ozon, stjernefrøet Mia Wasikowska og homoseksualitet i Hollywood.

Af Freya Bjørnlund

”Jeg hader historiske film,” slår Ole Bornedal fast i det nye nummer af Ekko, som er på gaden i dag.

I et ti sider langt interview fortæller han for første gang om sit monstrøse storværk, tv-serien og spillefilmen 1864, der har været omgærdet af hemmelighedskræmmeri.

Her tager han eftertrykkeligt afstand fra periodefilmens tradition for flueknepperi.

”De danske soldater lignede ikke kataloger fra Tøjhusmuseet,” mener han. I stedet har han fortolket vores fælles Danmarks-historie med en auteurs personlige blik. Et kunstværk skal skabes af ét menneske, mener han.

”Jeg har aldrig set andet fungere … Projektet er Gud, vi er dets disciple, og i det her tilfælde er jeg så Paven,” siger han og indrømmer, at han har været urimelig over for nogle folk. ”Men det er dårligt, hvis folk stiller op til et job sammen med mig og ikke er totalt skærpede. Så skal de lave noget andet.”

Ole Bornedals vision om det herrens år 1864 handler om tabet af vores kære. Noget han selv har haft tæt inde på livet.

”Min mor døde i armene på mig. En dag står mine børn også og græder ved min grav,” udtaler han. ”Den erkendelse er smuk at favne.”

Det store blockbuster-brag
Endnu en stor kunstner-han indtager nummeret, komplet med franske auteur-fornemmelser og fantasier om fadermord. François Ozon er aktuel med Ung og smuk, og i et stort interview med Ekko forklarer han, hvorfor frivillig teenageprostitution er et oprør mod bourgeoisiet.

Nummeret beskæftiger sig med også Hollywood, hvor det lige nu er sæson for sommerblockbusters. Jakob Stegelmann tager det forkætrede filmfænomen i forsvar og råber hurra for det store brag, der lægger flækkerne øde og giver genlyd jorden rundt.

Vi byder velkommen til en ny gæst i Hollywoods eventyrland og tegner et portræt af det australske talent-frø Mia Wasikowska. Hun imponerer med en unaturligt moden følsomhed som gotisk teenagehævner i Stoker, speedsnakkende kontormus i The Double og tavs kameltæmmer i Tracks.

Homo, tjald og Tinder
I Hollywood er der også tæt trafik ud af skabene. Senest sprang barnestjernen Ellen Page ud som lesbisk under hele verdens bevågenhed og fuld af frygt for karrieren. Hun mener dog, at skabene stadig er for fulde i filmbyen, fortæller hun i et interview.

I artiklen Det nye sort mener Niels Henrik Hartvigson til gengæld, at det er blevet ”okay to be gay” i Hollywood – det kan endda være profitabelt!

Både homo-, hetero- og al seksualitet der imellem koger over i Jonas Elmers netdating-drama Det andet liv.

Vi stak instruktøren og hans medskaber, komikeren Rune Tolsgaard, en båndoptager og bad dem reflektere over deres fælles kunstneriske afkom. Det blev en bogstavelig talt skæv samtale om at bryde filmfortællingens normer, smække med døren i Hollywood og være på Tinder, mens man har en kæreste.

Nummerets tema cirkler om film, hvor enhver lighed ikke er tilfældig under overskriften ”Baseret på virkeligheden”.

Ekko #65 er på gaden i dag og kan købes i kiosker eller bestilles her. Se en oversigt over nummerets artikler.

Ekko #65 er på gaden i dag og kan købes i kiosker eller bestilles her. Se en oversigt over nummerets artikler.

Relevante artikler

Nyhed
23. juni 2014
Baseret på virkeligheden

Tema: Baseret på virkeligheden

Nyhed
20. juni 2014
Oplev Jonas Elmers comeback med Ekko!

Oplev Jonas Elmers comeback med Ekko!

Nyhed
19. juni 2014
Mesterværk med nyt Ekko!

Dvd-gave: Mesterværk med nyt Ekko!

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro