Nyhed
19. juni 2014
Mesterværk med nyt Ekko!
Adèle Exarchopoulous og Léa Seydoux leverer i Adèles liv en sjældent gribende filmromance som de unge elskende, der tilfældigvis er kvinder. Foto | Sofian El Fani

Dvd-gave: Mesterværk med nyt Ekko!

Ekko forærer den kontroversielle Guldpalme-vinder Adèles liv – kapitel 1 & 2 til læserne. Dvd-gaven følger med næste nummer, som kommer på gaden 25. juni.

Af Freya Bjørnlund

Siden 2004 har Filmmagasinet Ekko givet store filmoplevelser til læserne.

Med hvert nummer følger en dvd-gave, som byder på det nyeste fra talentundergrunden, mesterlige prisvindere og film, som ellers ikke ville være til at få fat i.

28 dvd’er fra alle krinkelkroge af filmverdenen er det blevet til, og hver eneste dvd er blevet præsenteret for læserne med interview eller essay i magasinet.

Der har været internationale triumfer som Hushpuppy, Nader og Simin – en separation og en dobbelt-dvd med norske Joachim Triers Reprise og Oslo, 31. august. Vækstlaget er blevet hyldet i adskillige kortfilm-antologier, blandt andet Super16 – best of og fire samlinger af kortfilm fra Norden.

Og i 2012 lykkedes det med hjælp fra crowdfunding at udgive Jonas Elmers banebrydende debut Let’s Get Lost på dvd for første gang nogensinde.

Det kommende nummer byder på en af de bedste film i udgivelsesrækken. Vi har rykket udgivelsesdatoen for magasinet til 25. juni for at kunne præsentere Adèles liv – kapitel 1 & 2!

Den franske film overraskede alt og alle på sidste års Cannes-festival ved at sætte ung, lesbisk sex på lærredet, som det aldrig var set før – og juryen kvitterede med Guldpalmen.

De kontroversielle sexscener er sjældent intime – og lange. Men filmens største triumf er, at den formår at udtrykke to unge kvinders indre liv gennem hvert et kærtegn og numseklask. Adèle Exarchopoulous sitrer af sanselig intensitet som den unge titelperson, der forelsker sig i en ældre tomboy spillet af blåhårede og berusende Léa Seydoux.

”Man glemmer faktisk næsten undervejs, at det handler om to piger og ikke et heteroseksuelt par. Alle – uanset køn og seksuel orientering – vil kunne identificere sig med Adèle,” skrev Ekkos chefredaktør Claus Christensen fra Cannes.

Kemien mellem kvinderne gnistrer i en sådan grad, at Cannes-juryen stik mod alle traditioner uddelte Guldpalmen til instruktøren Abdellatif Kechiche og de to skuespillere i fællesskab.

Adèles liv – kapitel 1 & 2 følger med Ekko #65. Filmen får ord med på vejen af den 26-årige manuskriptforfatter og debattør Eini Carina Grønvold. ”Jeg ville ønske, jeg havde set den, da jeg selv var helt ung, forvirret og liderlig,” skriver hun i et personligt essay.

Bestil det nye nummer eller et års abonnement her. Se oversigt med Ekkos samlede dvd’er.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro