Nyhed
11. mar. 2019
Dronningen med Trine Dyrholm i nyt Ekko
Det nye Ekko #81 har Trine Dyrholm på forsiden. Hun leverer ifølge vores begejstrede anmelder sit livs præstation i Dronningen. Foto | Søren Solkær

Dronningen med Trine Dyrholm i nyt Ekko

Trine Dyrholm pryder forsiden af #81, der byder på historien om verdens vildeste filmprojekt og stjernen Asta Nielsens flirt med nazismen.

Af Claus Christensen

”Jeg kommer næppe til at se en bedre dansk film i år – eller for den sags skyld i dette årti,” skriver Ekkos anmelder om Dronningen og giver sjældne seks stjerner.

I dramaet indleder Anne et forhold til sin syttenårige stedsøn, og i magasinets store interview fortæller skuespilleren Trine Dyrholm og instruktør May el-Toukhy om at skabe en hemmelighedsfuld og farligere kvindekarakter, end vi er vant til at se.

”Det er noget af det mest kontrollerede, men også ekstreme, jeg har prøvet,” siger Trine Dyrholm om filmoptagelsen.

Vodka i baren?
Ilya Khrzhanovsky har skabt verdens vildeste filmprojekt – Dau – hvor hundredvis af skuespillere i flere år konstant levede i deres roller.

Han er notorisk pressesky, men klokken 3 om natten lykkedes det Ekkos udsendte at opstøve russeren og få ham i tale med ordene: ”Vodka i baren? Og så fortæller jeg dig en hemmelighed om mig selv?”

Den danske stumfilmdiva Asta Nielsen havde også en hemmelighed. Hun var til te hos Hitler, omtalte ham som en profet båret af en stor idé og var venner med en glødende nazist. Men efter krigen gik hun langt for at neddysse sit forhold til Nazityskland, afslører forsker.

Lav en Liam!
”Skal man være japaner for at spille japaner?” spørger vi i nummerets tema-sektion Identitet og rolle, hvor Peter Schepelern dykker ned i filmhistorien og giver eksempler på blackfacing og andre groteske rollevalg.

Belgiske Lukas Dhont forsvarer, at han har castet en ciskønnet teenager i hovedrollen i transgender-dramaet Girl, mens David Dencik fremhæver, at skuespil handler om forvandling: ”Det var sjovere at spille en homoseksuel nynazist end en jødisk mand, som jeg selv er.”

Minoriteter har dog stadig svært at ved at komme ind i filmbranchen. Danmarks mest kendte transkønnede skuespiller, May Simón Lifschitz, oplever, at hun bliver sorteret fra tidligt i udvælgelsesprocessen.

Liam Neeson vakte bestyrtelse, da han afslørede, at han engang næsten begik en voldelig hatecrime. Vi har spurgt Hella Joof, Christian Tafdrup og en række filmpersonligheder, om de måske selv vil ”lave en Liam”.

Portræt af Redford
Komikeren Jordan Peele fik noget af et gennembrud med Oscar-vinderen Get Out. Nu er han tilbage med gyseren Us, der har fået forrygende anmeldelser.

”Vi er vores egen værste fjende,” siger instruktøren til Ekko i USA.

Oliver Stilling tegner et portræt af nyligt pensionerede Robert Redford, der aldrig satsede ensporet på sit gudeagtige udseende: ”Ser man nærmere efter, havde han en slags desperation over sig, som er svær at sætte på formel.”

I det nye magasin kan du også møde Rasmus Bjerg, Magnus Millang, Ulaa Salim, Helle Ryslinge, Jakob Stegelmann og mange flere.

Ekko #81 er på gaden nu i velassorterede kiosker og biografer i hele landet. Nummeret kan bestilles fra hjemmesiden, eller også kan du tegne abonnement.

Ekko #81

Trine Dyrholm pryder forsiden af det nye nummer.

Magasinet byder på et stort interview med hende og instruktør May el-Toukhy om Dronningen.

Køb magasinet i kiosker eller bestil her.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Dronningen

Relevante artikler

Biografanmeldelse
05. mar. 2019
Girl

Girl

Nyhed
02. feb. 2019
Tredobbelt triumf for Dronningen

Tredobbelt triumf for Dronningen

Kunstanmeldelse
28. jan. 2019
Dau

Dau

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten