Nyhed
02. feb. 2019
Tredobbelt triumf for Dronningen
Trine Dyrholm og Magnus Krepper ser lykkelige ud i Dronningen, men forholdet gemmer på en tikkende bombe af begær. Foto | Rolf Konow

Tredobbelt triumf for Dronningen

May el-Toukhys drama vinder Göteborg-festivalen, mens Trine Dyrholms præstation i filmen belønnes med prisen for bedste skuespil. Filmen vinder også publikumsprisen.

Af Claus Christensen

Dronningen har her til aften vundet sine første priser.

Filmen strøg helt til tops på Göteborg Film Festival og vandt prisen for bedste nordiske film.

Dermed indkasserer filmskaberne ikke færre end én million svenske kroner, hvilket gør prisen til verdens største.

”Filmen tager os ned i kaninhullet, hvor vores skjulte længsler bor, og afslører karaktererne i alt deres rige og mørke kompleksitet,” lyder begrundelsen fra juryen, som blandt andet består af forfatteren Hanne-Vibeke Holst og Sight & Sound-redaktøren Nick James.

Og den beslutning var festivalens publikum rørende enig i, idet filmen også fik tildelt publikumprisen.

Dyrholms store mod
Dronningen er danske May el-Toukhys anden spillefilm efter komedien Lang historie kort. Trine Dyrholm har hovedrollen som Anne, der indleder et hemmeligt forhold til sin kun syttenårige stedsøn.

Og netop Trine Dyrholm fik i Göteborg prisen for bedste skuespilpræstation.

”Med stort mod lykkes det skuespilleren at tegne en kompleks kvinde, som opdager behov, der i årevis er blevet fornægtet, men som hun ikke længere kan modstå uanset hvor destruktive, de er,” udtaler juryen om Trine Dyrholm.

Foruden Göteborg er Dronningen blevet vist på Rotterdam-festivalen og den amerikanske Sundance-festival. Den har fået en flot modtagelse af de internationale anmeldere.

Fra Sundance har vor egen Niels Jakob Kyhl Jørgensen kaldt filmen ”nådesløs, chokerende og grum” og fremhævet Trine Dyrholms rolle som hendes livs bedste – hvilket ikke siger så lidt.

Dronningen har biografpremiere den 28. marts, men allerede den 18. marts vises filmen med introduktion til Ekkos snigpremiere i Dagmar Teatret.

Ekko-snigpremiere

Ekko inviterer til snigpremiere på May el-Toukhys Dronningen med Trine Dyrholm i hovedrollen.

Afholdes 18. marts kl. 18.30 i Dagmar Teatret i København.

Køb billet.

Trailer: Dronningen

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro