Cannes 2024
21. maj 2024
Donald Trump truer dansk film med sagsanlæg

Jeremy Strong (tv.) spiller den politiske mentor for Donald Trump (Sebastian Stan, th.) i The Apprentice, og ifølge filmen var det Cohn, der lærte Trump, at angreb er det bedste forsvar. 

Foto | Pief Weyman

Donald Trump truer dansk film med sagsanlæg

”Det er en ondskabsfuld bagvaskelse,” siger Donald Trump-kampagnens cheftalsmand om Ali Abbasis The Apprentice, som er støttet af Det Danske Filminstitut.

Af Claus Christensen

”Angrib, angrib, angrib.”

Sådan lyder første læresætning fra Donald Trumps politiske mentor, Roy Cohn. Det fremgår af Ali Abbasis The Apprentice, om den unge Trump og hans opstigning i finansverdenen i 1970’erne og 80’erne.

Filmen viser Trump voldtage sin daværende kone Ivana under et skænderi. Det var noget, hun hævdede under parrets skilsmissesag, men senere trak hun anklagen tilbage.

Nu reagerer Trumps lejr på filmen, der fik premiere i går aftes på Cannes-festivalen i Sydfrankrig. Og reaktionen er tro mod Cohns læresætning.

”Vi vil anlægge sag for at adressere de åbenlyst falske påstande fra disse falske filmmagere,” siger Trump-kampagnens cheftalsmand Steven Cheung i en erklæring til branchebladet Variety.

”Dette skrald er ren fiktion, som skaber sensation på løgne, der for længst er blevet modbevist. Ligesom de ulovlige Biden-retssager er det her valgindblanding fra Hollywood-eliten, som ved, at præsident Trump vil genvinde Det Hvide Hus og slå deres foretrukne kandidat, fordi intet af det, de har gjort, har virket,” fortsætter Steven Cheung.

Direkte til dvd
Donald Trump og hans stab arbejder på præsidentvalget til november, hvor Trump er det republikanske partis kandidat. Han er oppe imod demokraternes nuværende præsident, Joe Biden.

Det virker på udtalelserne, som om Trump-holdet har set filmen. I hvert fald fælder cheftalsmanden også æstetisk dom.

”Denne ’film’ er en ren ondskabsfuld bagvaskelse, bør ikke se dagens lys og fortjener ikke engang en plads i direkte-til-dvd-sektionen af en rodekasse i en snart lukket discount-filmforretning. Den hører til i en skraldespand,” siger Steven Cheung.

Variety har afsløret, at Dan Snyder, der via sit selskab Kinematics har været med til at finansiere filmen, er stærkt utilfreds med resultatet. Milliardæren er ven med Trump og havde angiveligt forventet et positivt portræt.

Ali Abbasi aflyste forleden stort set alle interview-aftaler i Cannes – også med Ekko – fordi han ønsker, at filmen skal tale for sig selv. I dag stiller han dog op til en pressekonference på Cannes-festivalen, hvilket er en betingelse, når man bliver udtaget til hovedkonkurrencen.

The Apprentice er støttet af Det Danske Filminstitut med 2,5 millioner kroner.

Claus Christensen

Filmmagasinet Ekkos chefredaktør dækker for syttende gang Cannes-festivalen.

Ser samtlige film i hovedkonkurrencen og vurderer dem i Ekkos stjernebarometer.

Går på opdagelse efter perler i sidekonkurrencen Un Certain Regard og parallelkonkurrencerne Directors’ Fortnight og Critics’ Week.

Årets festival løber fra 14. til 25. maj.

Relevante artikler

festivalanmeldelse
20. maj 2024
The Apprentice

The Apprentice

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro