Nyhed
14. dec. 2017
Disney køber konkurrent for astronomisk beløb
En stjernekrig af dimensioner udspiller sig lige nu på biograflærreder i Star Wars: The Last Jedi, men også i virkelighedens verden er en kæmpe kamp i gang. Foto | Lucasfilm

Disney køber konkurrent for astronomisk beløb

331 milliarder kroner har The Walt Disney Company punget ud for store aktieandele i 21st Century Fox, som ejer Avatar-franchisen og dele af Marvel-universet.

Af Nicki Bruun

The Walt Disney Company kan højst sandsynligt se frem til at få en god pengestrøm ind de næste dage, når publikum går i biografen og ser Star Wars: The Last Jedi.

Mediegiganten købte som bekendt George Lucas’ selskab Lucasfilm i 2012 for et beløb i omegnen af 25 milliarder kroner, og den har siden tjent store penge på de nye Star Wars-film.

Og Disney forstår i høj grad stadig at bruge penge.

I dag har medieselskabet ifølge amerikanske branchemedier meddelt, at det har købt store aktieandele i konkurrenten 21st Century Fox, som er ejet af den australske forretningsmand Rupert Murdoch.

Prisen er ifølge Variety intet mindre end svimlende 331 milliarder kroner.

Murdoch beholder Fox News
21st Century Fox er ligesom The Walt Disney Company et mediekonglomerat, som blandt meget andet tæller produktions- og distributionsselskabet 20th Century Fox, der ejer store filmtitler som Avatar og X-Men-serierne.

Disney køber filmselskabet og en række andre forretninger, mens Rupert Murdoch beholder ejerskabet af tv-stationen Fox News og sine aviser.

”Opkøbet af denne fantastiske række forretninger fra 21st Century Fox afspejler den øgede forbrugerefterspørgsel efter et bredt udvalg af underholdningsoplevelser, som er mere tilgængelige end nogensinde før,” siger Disneys bestyrelsesformand Bob Iger i pressemeddelelsen om opkøbet.

”Vi er beærede og taknemmelige over, at Rupert Murdoch har betroet os de forretningers fremtid, som han har brugt en livstid på at opbygge.”

Fare for monopol
Det astronomiske opkøb kommer ifølge Variety, fordi Disney vil konsolidere sin position ikke bare i Hollywood, men især i forhold til nye spillere som Google, Netflix, Apple og Amazon.

De lægger alle store kræfter i egenproduktion af film og tv-serier.

Når der er tale om så store penge- og magtoverdragelser, skal handlen igennem en juridisk proces, der ifølge Variety kan tage mellem tolv og atten måneder.

Her skal det vurderes, hvorvidt der er fare for monopoldannelse. Branchemediet har snakket med eksperter, der mener, at det godt kan være tilfældet.

”Med tilføjelsen af Fox, som sidder på dele af Marvel-universet og Avatar-franchisen, kan Disney få magt over markedet uden fortilfælde,” skriver analytikeren Richard Greenfield ifølge Variety.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
16. dec. 2015
Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere