Nyhed
02. jan. 2017
Disney smadrer konkurrenterne
Dory og de andre animerede dyr svømmer fra konkurrenterne. Animationsfilm har været særdeles populære i år og har indbragt en masse penge. Foto | Pixar

Disney smadrer konkurrenterne

Film om superhelte og animerede dyr har været de mest indbringende film på verdensplan i år. Især Disney tjener kassen.

Af Lauge Hendriksen

De store produktionsselskaber har tjent mange penge på velkendte universer.

På en liste over verdens mest indbringende film, der havde premiere i 2016, er der særligt to ting, som er iøjnefaldende. Superhelte- og animationsfilm fra Disney er et stort hit, og alle film i top ti foregår i en fantasiverden.

Faktisk skal man helt ned til en 16. plads med Jason Bourne for at finde en film, der foregår i et realistisk univers.

Ifølge mediesiden Box Office Mojo er Captain America: Civil War årets mest indbringende film med 8,2 milliarder kroner på verdensplan. Den er efterfulgt af Find Dory, som har indtjent 7,3 milliarder kroner.

Begge film er produceret af Disney, og faktisk er også de næste to film på listen fra Disney: Zootropolis og Junglebogen

Animerede dyr hitter
Særligt animationsfilm har haft et godt år.

Således handler fire ud af de fem øverste film om animerede dyr, nemlig Find Dory, Zootopia, Junglebogen og Kæledyrenes hemmelige liv.

Superheltefilm har efterhånden gået sin sejrsgang siden årtusindskiftet, men de kan stadig lokke folk i biografen. Fire film på top ti over de mest indbringende film på verdensplan er således superheltefilm.

Bemærkelsesværdigt er det dog, at to af filmene, Deadpool og Suicide Squad, handler om obskure superhelte og superskurke.

Star Wars springer stadig
Den første spinoff i Star Wars-universet, Rogue One: A Star Wars Story, har kun lige sneget sig ind på top ti.

Det skyldes dog først og fremmest, at den først fik premiere i midten af december, så man må formode, at den stadig kan springe et stykke op ad listen, da den stadig er aktuel i biografen.

Det er derfor sandsynligt, at Disney ender med at have lavet de fem mest indbringende film, som havde premiere i 2016.

En Disney-film har i gennemsnit indtjent 3,6 milliarder kroner på verdensplan. Det er over en milliard mere end Warner Brothers, der ligger på andenpladsen.

Mest indtjenende film i verden i 2016

1. Captain America: Civil War 
(8,2 mia. kr.)

2. Find Dory 
(7,3 mia. kr.)

3. Zootropolis 
(7,3 mia. kr.)

4. Junglebogen 
(6,9 mia. kr.)

5. Kæledyrenes hemmelige liv 
(6,2 mia. kr.)

6. Batman v Superman: Dawn of Justice 
(6,2 mia. kr.)

7. Deadpool 
(5,6 mia. kr.)

8. Fantastiske skabninger og hvor de findes 
(5,5 mia. kr.)

9. Suicide Squad 
(5,3 mia. kr.)

10. Rogue One: A Star Wars Story 
(5 mia. kr.)

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro