Nyhed
19. nov. 2013
De skal bestemme Nesgaards skæbne
Poul Nesgaard har været rektor for Den Danske Filmskole i 21 år – og går efter at bestride posten i fire år mere. Foto | Arte Booking

De skal bestemme Nesgaards skæbne

Se listen over de syv personer, der skal bestemme, hvem der er rektor på Det Danske Filmskole fra marts næste år. Flere taler for fornyelse.

Af Jacob Ludvigsen

I går udløb fristen på jobopslaget som ny rektor for Den Danske Filmskole, en af filmbranchens vigtigste poster.

Den eneste, som offentligt har meldt sig som ansøger, er skolens nuværende rektor Poul Nesgaard. Han har siddet på posten i 21 år under ni forskellige kulturministre – og går efter fire år mere.

Men hvem bestemmer den fremtidige skæbne for Nesgaard og uddannelsen, som er en af landets dyreste?

To fra Filmskolen er med
Det gør et udvalg på syv personer sammensat af Kulturministeriet, som i stillingsoplaget lagde vægt på, at de går efter en visionær leder.

Formanden for ansættelsesudvalget er Per Nylykke, kontorchef for afdelingen ”Kunst og Kultur” i Kulturministeriet. Han får følgeskab af kontorchef for Kulturministeriets HR-afdeling, Jane Johansen Pade.

Fra Filmskolen kommer Arne Bro, der er leder af dokumentarlinjen og repræsenterer skolens ledelse, mens Thomas Kragh, som er leder af klippelinjen, er medarbejdernes repræsentant.

Ole Christian Madsen fra branchen
Filmbranchens repræsentant er Ole Christian Madsen, der er kendt som en af de instruktører, der involverer sig dybt i de filmpolitiske diskussioner.

Dokumentarproduceren Mette Heide (Lej en familie, Terrorist ved et tilfælde, Drømmen om en familie) repræsenterer tv- og producentbranchen.

Endelig skal der være en repræsentant fra en af de andre kunstuddannelser eller kulturinstitutioner, og det er Det Rytmiske Musikkonservatoriums rektor Henrik Sveidahl.

Leder i Ekko
Poul Nesgaard kom i 1992 til Den Danske Filmskole fra en succesrig karriere på DR. Her var han manden bag nyskabende tv-koncepter som Baggårdsredaktionen og Omvendeslev, hvor alt var vendt på hovedet.

Flere kræfter i filmbranchen mener imidlertid, at det er tid til udskiftning på rektorpinden. I Jyllands-Posten har instruktør Nikolaj Arcel udtalt, at ”det er livsnødvendigt, at skolen får en ny visionær rektor med blod på tanden”.

Også en leder i det nye nummer af Ekko fremhæver, at Filmskolen de senere år har haft svært ved at hævde sig over for de alternative filmuddannelser, der er kommet til.

I sandhed Omvendeslev
”Det er, som om den noget tillukkede skole ikke på samme måde som tidligere har fingeren på pulsen, er i stand til at tiltrække de overbevisende instruktørtalenter eller få det optimale ud af dem, de har,” står der i Ekkos leder, som konkluderer:

”Vi kan notere os, at der i årene 2003-11 kun var otte ud af 30 instruktører, der fik mulighed for at spillefilmdebutere. Hos Super16 var der i perioden 2004-12 også otte debutanter ud af 41 uddannede. Og deres film har fået lige så god kritik, modtaget flere priser og solgt hen mod fire gange så mange billetter. Det er i sandhed Omvendeslev.”

Jyllands-Posten oplyser onsdag, at ni personer, foruden Poul Nesgaard, har ansøgt stillingen. Ansættelsesudvalget håber på at kunne offentliggøre den nye (eller gamle) rektor inden jul.

Relevante artikler

Nyhed
14. juni 2013
Få spil­le­film­de­bu­te­rer fra Filmskolen

Få spil­le­film­de­bu­te­rer fra Filmskolen

Feature
20. feb. 2013
Gatekeeperen – 2. runde

Filmskolen: Gatekeeperen – 2. runde

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro