Nyhed
02. jan. 2017
Afdeling Q trak flest i biografen i 2016
Det er ikke ofte Carl Mørck (Nikolaj Lie Kaas) er glad i Flaskepost fra P, men tredje film i Afdeling Q-serien har ligesom forgængerne solgt over 700.000 billetter i de danske biografer. Foto | Henrik Ohsten

Afdeling Q trak flest i biografen i 2016

Flaskepost fra P er årets suverænt mest sete film i de danske biografer, mens The Revenant fører an for de amerikanske titler.

Af Nicki Bruun

Lige inden jul kaldte vi 2016 for et skuffende dansk filmår.

Året stod nemlig i de platte komediers tegn, men hvor vores anmelder gav blot én stjerne til Klassefesten 3: Dåben, har publikum været anderledes begejstret – i hvert fald at bedømme ud fra tilskuertallene.

Således har hele 538.503 danskere indløst billet til den tredje film i rækken om de barnlige mænd Andreas (Anders W. Berthelsen), Thomas (Troels Lyby) og Niels (Nicolaj Kopernikus), oplyser Danske Biografer og Foreningen af Filmudlejere i Danmark.

Det gør filmen til den næstmest sete i 2016, og den går stadig i biograferne, så der er mulighed for at sælge endnu flere billetter. Førstepladsen er dog langt uden for rækkevidde.

Den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-bøger, Flaskepost fra P, er med 703.478 solgte billetter årets suverænt mest sete i Danmark.

Den sidste danske film på top ti er den, vi på Ekko kårede til årets bedste: Thomas Vinterbergs Kollektivet.302.295 købte billet til den.

Ikke en bjørnetjeneste
De resterende syv film er alle amerikanske. Mest imponerende er, at Rogue One: A Star Wars Story på bare små tre uger er fløjet helt op på en femteplads med 336.054 solgte billetter.

Der er derfor grund til at tro, at himmelflugten fortsætter, når flere danskere i 2017 stifter bekendtskab med den nyeste film i Star Wars-franchisen.

Men den mest sete amerikanske film i de danske biografer sidste år er i skrivende stund en af dem, vi kårede til årets bedste.

Alejandro G. Inarritus The Revenant blev set af 351.157 danskere i biografen. Den er ikke på listen over de mest sete film i USA, da den fik amerikansk premiere i 2015, men med en samlet verdensindtjening på over 500 millioner dollars, var det bestemt ikke en bjørnetjeneste at lade Leonardo DiCaprio slås med en bjørn.

De resterende fem titler tæller animationsfilmene Zootropolis, Kæledyrenes hemmelige liv og Kung Fu Panda 3 som henholdsvis nummer fire, otte og ti.

Endelig er superhelte-genren og fantasy-universet repræsenteret ved Marvels skøre Deadpool og Harry Potter-fortsættelsen Fantastiske skabninger og hvor de findes på en sjette- og en syvendeplads.

Solgte billetter i Danmark 2016

1. Flaskepost fra P
(703.478)

2. Klassefesten 3: Dåben
(538.503)

3. The Revenant
(351.157)

4. Zootropolis
(343.549)

5. Rogue One: A Star Wars Story
(336.054)

6. Deadpool
(333.721)

7. Fantastiske skabninger og hvor de findes
(333.479)

8. Kæledyrenes hemmelige liv
(330.918)

9. Kollektivet
(302.295)

10. Kung Fu Panda 3
(292.033)

Relevante artikler

Kåring
22. dec. 2016
Bedste film og tv-serier i 2016

Ekko: Bedste film og tv-serier i 2016

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro