Nyhed
21. maj 2012
Danske og udenlandske kritikere i splid
Michael Hanekes Amour Foto | Cannes Film Festival

Danske og udenlandske kritikere i splid

Over halvdelen af konkurrencefilmene er vist i Cannes – og mens Jagten er de danske anmelderes favorit, hælder de internationale til Haneke og Mungiu.

Af Jacob Ludvigsen

Med et karaktergennemsnit på 3,9 ud af fire mulige er Thomas Vinterbergs Jagten suverænt de udsendte danske kritikeres yndlingsfilm i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen.

Tolv af de 22 film er vist, og et par klare favoritter skiller sig ud i stjernebarometeret, hvor syv danske anmeldere hver dag drysser stjerner. Ud over Jagten har de danske anmeldere især ladet sig begejstre af Michael Hanekes Amour, der lander på et gennemsnit på 3,1 stjerner. Wes Andersons Moonrise Kingdom følger lige i hælene med 2,9.

Ekkos Claus Christensen har som den eneste danske anmelder kun tildelt tre stjerner til Jagten. Til gengæld har han – ligesom Politikens Kim Skotte – givet topkarakter til Amour, og som den første i panelet har Christensen placeret Guldpalmen (et tegn på anmelderens favorit til at løbe med den samlede sejr) hos Hanekes film.

Jagten på fjerdepladsen
Ekkos udsendte står ligeledes alene med sine tre stjerner til rumænske Cristian Mungius nye film, klosterfortællingen Beyond the Hills, som de øvrige danske anmeldere ellers giver en hård medfart med en til to stjerner.

Der er dog opbakning at hente hos de internationale kritikere, der er samlet i Screen Internationals daglige festivalavis. Her er netop Mungiu og Haneke de store favoritter.

Begge film opnår et snit på 3,3 stjerner ud af fire mulige i panelet, der består af anmeldere fra medier som engelske Sight & Sound, franske Positif, tyske Der Tagesspiegel – og danske Weekendavisen, repræsenteret af Bo Green Jensen.

Her indtager Jacques Audiards kærlighedsdrama Rust and Bone outsider-positionen med et gennemsnit på 2,9, mens Thomas Vinterberg må tage til takke med fjerdepladsen og et snit på 2,8. Bo Green Jensen og The Times’ Kate Muir uddeler fire stjerner til det danske bidrag, mens fire anmeldere giver tre stjerner, og ligeledes fire anmeldere nøjes med to styk til Jagten.

Seidl deler vandene
De foreløbige bundskrabere i Screen Internationals kritikerpanel er egyptiske Yousry Nasrallahs After the Battle og østrigske Ulrich Seidls Paradise: Love, der blot får 1,5 stjerner oven i hatten.

De danske anmeldere kunne ikke være mere enige i, at After the Battle hører til festivalens skæverter, men den kontroversielle Seidl får en lidt pænere modtagelse for sin film om en 50-årig fransk dame, der rejser til Afrika som sexturist.

Jyllands-Postens Nanna Frank Rasmussen kaster topkarakteren fire stjerner efter Paradise: Love, mens Kim Skotte, Claus Christensen og Berlingskes Kristian Lindberg uddeler tre stjerner.

De danske anmeldere er også gladere end deres internationale kollegaer for Matteo Garrones Reality om en mand, der bilder sig selv ind, at han er med i den italienske udgave af Big Brother.

Favoritværdigheden kan dog hurtigt ændre sig de kommende dage, hvor film af instruktører som Ken Loach, Walter Salles, Carlos Reygadas og David Cronenberg bliver vist. Guldpalmen uddeles på søndag.

Relevante artikler

Nyhed
21. maj 2012
Vinterbergs stærke menneskejagt

Vinterbergs stærke menneskejagt

Nyhed
21. maj 2012
Muntert møde med dyster østriger

Muntert møde med dyster østriger

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro