Nyhed
03. nov. 2021
Dansk Oscar-kandidat vinder nordisk filmpris
Amin har en lykkelig opvækst i Afghanistan, indtil hans familie bliver ramt af krigen, og Amin drives på en farefuld flugt til Sovjetunionen og senere til Norden. Foto | Final Cut for Real

Dansk Oscar-kandidat vinder nordisk filmpris

Den animerede flygtningedokumentar Flugt triumferer med Nordisk Råds Filmpris, og instruktøren Jonas Poher Rasmussen går i Trier og Vinterbergs fodspor.

Af Claus Christensen

”Det er sjældent, at æstetiske, politiske og menneskelige dimensioner forenes i en så sublim og kunstnerisk film som Flugt.”

Med disse ord har Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm tirsdag aften vundet Nordisk Råds Filmpris, der blev uddelt i Skuespilhuset i København. Prisen er tidligere gået til blandt andre Lars von Trier, Thomas Vinterberg og May el-Toukhy.

Flugt fortæller den autentiske historie om en ung, homoseksuel mand, Amin, der i 90’erne flygter fra det krigshærgede Afghanistan og langt om længe ender Danmark.

Her må han fortælle den løgn, at hele hans familie er død, fordi han frygter, han ellers ikke vil få opholdstilladelse.

Filmen var nomineret sammen med fire film fra de andre nordiske lande, men juryen foretrak altså det danske bidrag.

Flugt stiller konkrete og urovækkende spørgsmål til den aktuelle flygtningedebat, og samtidig er det let for publikum at relatere til Amins eksistentielle usikkerhed, som filmen underbygger med en velgennemtænkt og nogle gange humoristisk sans for detaljer og setting,” lyder juryens begrundelse.

”Vi synes, at Flugt fortæller en nødvendig, relevant og rørende historie om, at alle mennesker – uanset etnicitet, baggrund, alder eller seksuel orientering – har ret til en lykkelig barndom og et sikkert sted, som man kan kalde sit hjem.”

Barnebarn af berømt digter
Jonas Poher Rasmussen er uddannet fra den alternative filmuddannelse Super16 i 2010.

Han debuterede med dokumentaren Noget om Halfdan, der handler om hans farfar, digteren Halfdan Rasmussen. Han fulgte op med hybrid-dokumentaren Searching for Bill, der i 2012 vandt prisen for bedste nordiske film på Cph:Dox.

Ifølge det amerikanske brancheblad Variety er der mere i vente for Flugt, der i 2020 var udtaget til den corona-aflyste Cannes-festival og i starten af 2021 vandt storjuryens pris på den prestigefulde Sundance-festival.

Variety spår, at Jonas Poher Rasmussens Flugt vil skabe Oscar-historie og blive nomineret i hele tre kategorier: animation, dokumentar og internationale film.

Unødvendig løgn
Med Nordisk Råds Filmpris følger 300.000 kroner, som instruktøren skal dele med producenterne Monica Hellstöm, Signe Byrge Sørensen og Charlotte de la Gournerie samt sin hovedperson og manuskriptmedforfatter Amin.

Amin, der i dag er en succesrig akademiker, er trods filmens internationale succes forblevet anonym. Han ønsker ikke konstant at blive konfronteret med sin fortid.

”Han har løjet, fordi de menneskesmuglere, der fik ham til Danmark, ikke kender landets regler. Han havde også fået asyl, hvis han havde fortalt den sande historie. Så i alle de år har han løjet uden grund,” fortæller Jonas Poher Rasmussen i Ekko #87.

”Men der er ikke nogen fare for ham i forhold til at blive sendt tilbage til Afghanistan. Det undersøgte vi på forhånd, for det ville være ubærligt at sende min gode ven til Afghanistan, fordi jeg gerne ville lave en film om ham.”

Trailer: Flugt

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. jan. 2021
Flugt

Flugt

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro