Viborg Animation Festival 2021
03. okt. 2021
Flugt vinder hovedpris i Viborg
En ung afghaners flugt i 1990’erne udfoldes overbevisende i Flugt af Jonas Poher Rasmussen, der efter triumfen i Viborg skal finde plads til endnu en statuette på sin prishylde. Foto | Final Cut for Real

Flugt vinder hovedpris i Viborg

Jonas Poher Rasmussens dokumentarfilm vinder prisen for bedste spillefilm på Viborg Animation Festival, der samtidig hylder stille refleksion og en hammer i ansigtet i VR-konkurrencen.

Af Frederik Hoff

Det er næppe nogen overraskelse, at Jonas Poher Rasmussens animerede kritikerdarling Flugt vinder hovedprisen for bedste spillefilm ved årets Viborg Animation Festival.

Filmen om den afghanske flygtning Amin blev storrost af blandt andre Ekko, og i sommer vandt den også hovedprisen ved den anerkendte Annecy International Animation Film Festival.

Flugt og Anders Matthesens publikumsbasker Ternet Ninja 2 gør 2021 til et monumentalt år for dansk animation.

Prisen for bedste kortfilm og 1.000 euro får franske Caroline Cherrier for den mørke Horacio. Den handler om en mand, der myrder nogle mennesker for at skrige for højt og reflekterer over misgerningen i fængslet.

I år uddeles også den nye pris, Open Workshop Best Danish Animated Short, hvor vinderen får 20.000 kroner og et kunstnerophold på Open Workshop i Viborg.

Prisen går til Tobias Rud, der i 2018 var nomineret til Ekko Shortlist Awards med But Jane Was Deaf. Han vinder prisen for I’ll be Your Kettle, hvor en kvindes kæreste har forelsket sig i en elkedel.

Plads til uskylden
I kategorien ”Best Student Film Competition” har tjekkerne i år domineret med hele fem film – fire af dem fra animationsskolen Famu – ud af de sytten i programmet.

Alligevel løber den franske kortfilm A Tiny Tale af med sejren og 700 euro.

Seks nyuddannede instruktører står bag historien om en astronautglad dreng og en forladt hund, der finder hinanden i en simpel og rørende fortælling. Et herligt blik tilbage på den uskyldige stil, som mange af os er vokset op med.

En gruppe fra sjette klasse agerer jury for ungdomsprisen Animok, der går til danske Space Ham. Nicolai Vielwerths afgangsfilm fra Den Danske Filmskole er en sød fortælling om to rumgrise, der konkurrerer om, hvem der elsker den anden mest.

I den anden ende af animationsspektret ligger vinderen af prisen for Best Experimental. Prisen og 750 euro går til ukrainske Nataliya Ilchuk, der skubber til grænserne med Kitchen.Blend.

Filmen rekonstruerer Ilchuks bedsteforældres køkken ved hjælp af softwareprogrammet Blender og reflekterer over sorg og døden.

Hammer i ansigtet
ANIDOX:VR Awards-udstillingen er altid et højpunkt på festivalen, og i år er ingen undtagelse. I Galleri NB udstilles fire dokumentariske virtuel reality-værker, hvoraf to modtager en pris.

Hovedprisen og 1.000 euro går til Jonathan Hagards Replacements. I værket sidder man midt i en gade i den indonesiske hovedstad Jakarta i 1980’erne. Efterhånden som man kigger rundt, skifter scenen flere gange, og vi bevæger os igennem årtier.

Stilhed bliver til larm, bygninger rives ned og bliver til templer. Hjemlige ritualer bliver til radikal religion, og legende børn må vie for ny industri.

En detaljeret, afdæmpet animationsstil gør det til en smuk og sofistikeret historie om et sted og et folk, fanget af tiden.

Vinderen af den anden pris – The Residency Award – får et ophold på Open Workshop. Abner Preis får prisen for Blowing Through the Curtains.

Det hollandske værk fokuserer også på et sted, der går igennem radikal forandring. Fascisme infiltrerer en by – både i dag og under Anden Verdenskrig – og bliver symboliseret med onde kæmpeklovne.

Det er svært ikke at dukke sig, når klovnenes store hammere kommer helt tæt på ens ansigt.

”Vi gik efter diversitet og valgte værker, som på forskellig vis signalerer, hvor VR-dokumentar er på vej hen. Juryen valgte både et velskabt, sofistikeret værk og et værk med rå, moderne kant. En stille refleksion og en hammer i ansigtet,” siger Michelle Kranot, som er kreativ direktør for ANIDOX:VR.

VIborg Animation Festival 2021


Best Feature
Flugt, instr. Jonas Poher Rasmussen

Best Short Film
Horacio, instr. Caroline Cherrier

Open Workshop Best Danish Animated Short
I’ll Be Your Kettle, instr. Tobias Rud

Best Experimental
Kitchen.Blend, instr. Nataliya Ilchuk

Best Student Film
A Tiny Tale, instr. Sylvain Cuvillier, Chloé Bourdic, Théophile Coursimault, Noémie Halberstam, Maŷlis Mosny, Zijing Ye

ANIDOX:VR Jury Prize
Replacements, instr. Jonathan Hagard

ANIDOX:VR Award 
Blowing Through the Curtains, instr. Abner Preis

ANIMOK Youth Award
Space Ham, instr. Nicolai Vielwerth

Viborg Animation Festival

Startede i 2012 med at vise animationsfilm for børn og voksne.

Danmarks største animationsfestival.

Arrangeret af uddannelsen The Animation Workshop.

Finder sted 27. september – 3. oktober

Læs mere.

Trailer: Flugt

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. jan. 2021
Flugt

Flugt

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro