Nyhed
06. mar. 2023
Chris Rock slår tilbage på Will Smith
Selective Outrage gør Chris Rock sig morsom om mangt og meget og venter til showets afslutning, før komikeren adresserer den lussing, han for et år siden fik af Will Smith. Foto | Kirill Bichutsky

Chris Rock slår tilbage på Will Smith

I et nyt Netflix-show gør komikeren sig morsom på skuespillerens bekostning og kommer samtidig med en stikpille til hans hustru Jada Pinkett Smith.

Af Nicki Bruun

Sidste års Oscar-uddeling gik øjeblikkeligt over i historien. Ikke så meget på grund af vinderne, men derimod det øjeblik, hvor Will Smith stak komikeren Chris Rock en syngende lussing.

I år har Akademiet et krisehold klar i kulissen, hvis der igen skulle ske noget uforudset. Og med knivskarp timing op til prisfesten nu på søndag har Chris Rock langt om længe taget til et større genmæle, hvor komikeren slår verbalt tilbage på Will Smith.

I Netflix-showet Selective Outrage sætter Rock flere ord end før på lussingen, der gik verden rundt.

”Det gjorde ondt. Det gør stadig ondt. Jeg har Summertime (Will Smiths sang fra 1991, red.) spillende for mine ører, men jeg er ikke noget offer. I kommer aldrig til at se mig sidde hos Oprah og græde. Det kommer aldrig til at ske. Jeg tog det slag som Pacquiao (filippinsk bokser, red.),” siger Chris Rock i showet, hvor han i vanlig stil smider om sig med morsomme bemærkninger.

”Will Smith er meget større end mig. Han laver film, hvor han smider trøjen. Du har aldrig set en film, hvor jeg smider trøjen. Will Smith spillede Muhammad Ali. Tror I, jeg gik til audition på den rolle?”

Idiotisk afsløring
Will Smith har siden Oscar-optrinnet adskillige gange været ude og undskylde for sin opførsel. Skuespilleren har fortalt, at lussingen var kulmination på en vrede, som han havde båret rundt på i længere tid.

Reaktionen kom, da Chris Rock fortalte en vittighed om Smiths kone Jada Pinkett Smith, som på grund af en hårsygdom barberer sig skaldet.

Chris Rock siger i Selective Outrage, at Jada Pinkett Smith bærer en stor del af skylden for hændelsen. Hun har i et afsnit af sit show Red Table Talk fortalt Will Smith om det forhold, hun havde til en yngre mand, mens parret var separeret.

”Hans kone havde sex med sin søns ven. Normalt ville jeg ikke tale om den slags, men af en eller anden grund lagde de det selv på internettet. Hvorfor fanden gør to så dygtige mennesker noget så idiotisk?” spørger komikeren og konstaterer: ”Hun sårede ham meget mere, end han sårede mig.”

Chris Rock afslører også, hvorfor han ikke tog øjeblikkeligt til genmæle på den skæbnesvangre aften.

”Mange mennesker spørger mig: ’Chris, hvorfor gjorde du ikke gengæld? Hvorfor vendte du ikke tilbage den aften’? Fordi jeg har forældre, der lærte mig, at man aldrig skal slås foran hvide mennesker.”

Hepper på slaveejere
I Selective Outrage gør Chris Rock sig morsom om mangt og meget, deriblandt Elon Musk, Kardashian-familien og striden i det britiske kongehus omkring prins Harry og hans kone Meghan Markle.

Først mod slutningen af showet kommer han ind på elefanten i rummet, nemlig Will Smiths lussing. Skuespilleren har efter optrinnet været aktuel i slavedramaet Emancipation, og det bruger Chris Rock til en opfindsom krølle på halen.

”Han har lavet nogle fantastiske film, og jeg har heppet på Will Smith hele mit liv,” siger komikeren Selective Outrage, før han kommer med sin morsomme punchline.

”Nu ser jeg Emancipation bare for at se ham få tæv. Han har fået mig til at heppe på slaveejerne: ‘Slå ham igen. Slå ham igen. I overså et sted!’”

Relevante artikler

Streaminganmeldelse
08. dec. 2022
Emancipation

Emancipation

Nyhed
29. nov. 2022
Will Smith taler ud

Will Smith taler ud

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro