Cannes 2017
25. apr. 2017
Cannes afslører spændende jury
Terrence Malicks The Tree of Life med Jessica Chastain i en hovedrolle vandt Guldpalmen i 2011. Nu skal den amerikanske skuespiller være med til at uddele den største hæder på Cannes-festivalen. Foto | Merie Weismiller Wallace

Cannes afslører spændende jury

Pedro Almodóvar skal stå i spidsen for en jury, der tæller stjernerne Jessica Chastain og Will Smith samt instruktørerne Paolo Sorrentino og Maren Ade.

Af Nicki Bruun

Mens vi går og håber, at Cannes-festivalen tilføjer nordiske spillefilm i programmet, er der blevet offentliggjort en jury i hovedkonkurrencen, som heller ikke tæller navne fra hjemlige breddegrader.

Når det er sagt, er det en uhyre interessant gruppe filmfolk, som festivalen har valgt til at uddele Guldpalmen i år. Det blev for noget tid siden offentliggjort, at spanske Pedro Almodóvar skulle være juryformand, men nu har festivalen netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de otte andre bliver afsløret.

Vanen tro får Almodóvar selskab af nogle instruktørkolleger, og det er ikke hvem som helst.

Italienske Paolo Sorrentino har været i spil til Guldpalmen hele seks gange, senest med Youth og Den store skønhed i henholdsvis 2015 og 2013. Han har dog måttet nøjes med mindre priser for This Must Be the Place og Il Divo.

Sydkoreanske Park Chan-wook har været i hovedkonkurrencen tre gange, sidste år med biografaktuelle The Handmaiden. I 2009 delte hans gyser Thirst juryens pris med Andrea Arnolds Fish Tank.

Fjerde instruktør i juryen er tyske Maren Ade, hvis mesterlige Min far Toni Erdmann blev totalt overset af den voldsomt kritiserede jury sidste år. Hun har fået et plaster på såret af festivalen og må nu prøve at gøre et bedre stykke arbejde.

Stjernestøv på den røde løber
Sidste år var vores egen Mads Mikkelsen blandt juryens skuespillere sammen med Kirsten Dunst og Donald Sutherland.

Med al respekt for hans stigende berømmelse kommer der for alvor stjernestøv på den røde løber i år, hvor Hollywood-skuespillerne Jessica Chastain og Will Smith har takket ja til at sidde i juryen.

Will Smith er ikke ligefrem kendt for sine kunstneriske film, men den populære skuespiller vil uden tvivl tiltrække fotografernes blitzlys.

Knap så verdenskendt er franske Agnès Jaoui, der er skuespiller og instruktør – og en af juryens fire kvinder. Ligesom sidste år er der nogenlunde kønsmæssig fordeling, selv om det igen er fem-fire i herrernes favør.

Den femte mand er ligeledes franske Gabriel Yared, der har skabt musik til blandt andet Nikolaj Arcels En kongelig affære. Yared har også et fast samarbejde med Xavier Dolan og er ligeledes tilknyttet instruktørens kommende film, The Death and Life of John F. Donovan, som dog ikke bliver vist i Cannes.

Sidste kvinde i juryen er kinesiske Fan Bingbing, som på vestlige breddegrader er bedst kendt for sin rolle i X-Men: Days of Future Past.

Relevante artikler

Cannes 2017
21. apr. 2017
Cannes uden nordiske spillefilm

Cannes uden nordiske spillefilm

Cannes 2017
13. apr. 2017
Twin Peaks kommer til Cannes

Twin Peaks kommer til Cannes

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro