Nyhed
31. jan. 2017
Almodóvar bliver juryformand i Cannes
Pedro Almodóvar var som altid farverig og i højt humør, da han på den røde løber til sidste års Cannes-festival var flankeret af kvinderne fra Julieta, Emma Suarez og Adriana Ugarte. Foto | Léo Laumont

Almodóvar bliver juryformand i Cannes

Den spanske instruktør skal stå i spidsen for juryen, når den 70. udgave af den franske filmfestival løber af stablen til foråret.

Af Nicki Bruun

Spanske Pedro Almodóvar har været nomineret til Guldpalmen ved Cannes-festivalen fem gange, men i år skal han i stedet udpege vinderen.

Instruktøren er blevet valgt som formand for den endnu ikke offentliggjorte jury, der skal dele priser ud, når 70. udgave af den franske filmfestival finder sted 17.-28. maj.

Almodóvar har tidligere siddet i juryen, men er stolt over denne gang at stå i spidsen.

”Jeg er taknemmelig, beæret og en smule overvældet. Jeg forstår ansvaret ved at være formand for juryen og håber at leve op til det. Jeg vil med krop og sjæl hellige mig jobbet, der er både et privilegium og en fornøjelse,” siger den passionerede filmskaber i en pressemeddelelse.

Bedre end sidste år
Pedro Almodóvar har aldrig vundet Guldpalmen, men modtog ved festivalen i 1999 prisen for bedste instruktør med den senere Oscar-vinder Alt om min mor. I 2006 vandt han bedste manuskript for komediedramaet Volver, hvor Penélope Cruz spiller hovedrollen.

Almodóvar blev sidste år udtaget til hovedkonkurrencen med det romantiske drama Julieta, der fik en lidt lunken modtagelse af kritikerne.

Jury-formandsposten er magtfuld, men også ofte udskældt.

Sidste år blev Mad Max-instruktøren George Miller kritiseret for at stå i spidsen for en historisk ringe jury, der ”formåede at gøre stort set alt forkert”, som Ekkos chefredaktør Claus Christensen skrev fra festivalen.

Juryen forbigik således Maren Ades storroste Min far Toni Erdmann og Jim Jarmusch’ poetiske filmdigt Paterson til mange kritikeres undren.

Programmet for årets Cannes-festival og medlemmerne af juryen bliver annonceret i midten af april.

Relevante artikler

Biografanmeldelse
10. sep. 2016
Julieta

Julieta

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro