Bestyrtede reaktioner på dokumentar

TV 2-dokumentaren Herlufsholms hemmeligheder har vakt kraftige reaktioner i Danmark.

Ekkos anmelder Kristian Ditlev Jensen giver filmen maksimale seks stjerner for de rå afsløringer og hårrejsende afdækninger. Og han er langt fra den eneste, der er blevet ramt af beretningerne.

Snart sagt enhver politiker har på sociale medier ytret væmmelse over dokumentarens skildring af vold og seksuelle overgreb på den hæderkronede undervisningsinstitution.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil indkalder Folketingets partier til at drøfte, om man skal se på reglerne, som Herlufsholm opererer under. Og landets øverste politiske leder, der har kaldt sig børnenes statsminister, er klar i mælet.

”Det er utilgiveligt. Ingen dreng eller pige i Danmark skal udsættes for vold, overgreb, systematiske krænkelser eller voldtægt. Og slet ikke på en skole, hvor trygheden for det enkelte individ burde være et indiskutabelt grundvilkår,” skriver statsminister Mette Frederiksen på Facebook.

”Skolen må tage ansvar og få sat en stopper for den bagvedliggende kultur. Og Folketinget skal sammen med regeringen stå vagt om, at børn og unge – også på Herlufsholm – får den tryghed, som intet barn eller ung i Danmark skal undvære.”

Også kronprinsparret Frederik og Mary, hvis ældste søn, sekstenårige prins Christian, i øjeblikket går på skolen, kræver øjeblikkelig handling.

”Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og om den krænkelses- og voldskultur, som mange har været en del af. Det er helt uacceptabelt,” skriver det royale par.

”Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige.”

Uanstændig blodrus
I det store hav af mennesker, der fordømmer de afsløringer, som Herlufsholms hemmeligheder præsenterer, er andre dog også ude med andre reaktioner på dokumentaren.

Berlingske har snakket med fire tidligere elever på Herlufsholm, deriblandt kunstneren Kristian von Hornsleth, der blev student på kostskolen i 1982. Han fortæller, at forholdene også var barske dengang, men at han ikke kan genkende det billede, som dokumentaren tegner.

På sociale medier er nogle mediepersonligheder også klar med andre vinkler på debatten.

”Har jeg Facebookvenner, som har haft en god tid på Herlufsholm?” spørger forfatter og journalist Martin Kongstad på det sociale medie.

Det har resulteret i en længere tråd, hvor Martin Kongstad bliver kritiseret for at vælge tilgang til nuværende tidspunkt. Men forfatteren står fast på, at der er behov for nuancer i debatten.

”Der findes formodentlig et stort flertal, som har haft det godt på skolen. Lige nu er middelklassen i blodrus. Det er uanstændigt, synes jeg, og læg mærke til, at jeg selvfølgelig ikke taler for overgreb på nogen eller noget,” skriver Kongstad.

Fattige børns vilkår
Mariella Harpelunde Jensen, der er programchef for børnefilmfestivalen Buster, opfordrer til i stedet at se DR-dokumentarserien Vores børnehjem – uden mor og far.

Den følger en flok børn på børnehjemmet Skovgården og fik fem stjerner af Ekkos anmelder.

”Jeg synes, det er vigtigt, at de riges børn og unge på Herlufsholm har det godt, men jeg synes, at det er vigtigere at bruge ressourcer og tid på at fortælle om alle de børn og unge, der vokser op i fattigdom eller i familier med sociale problemer og sygdom i Danmark – og få viden om, hvordan vi kan afhjælpe konsekvenserne af fattigdom og ulighed,” skriver hun på Facebook.