Nyhed
02. apr. 2025
Akademiet siger undskyld til Oscar-vinder

Dokumentaren No Other Land handler om situationen på Vestbredden, hvor palæstinensiske hjem bliver revet ned for at gøre plads til israelske bosættere. 

Foto | Antipode Film

Akademiet siger undskyld til Oscar-vinder

Det amerikanske Oscar-akademi kommer med en dybfølt undskyldning til No Other Land-instruktøren Hamdan Ballal efter uklar meddelelse om hans arrestation på Vestbredden.

Af Frederik Hoff

Efter hård kritik lægger The Academy of Motion Picture Arts and Sciences sig fladt ned og undskylder over for den palæstinensiske dokumentarist Hamdan Ballal.

Instruktøren var med til at vinde en Oscar for No Other Land i begyndelsen af marts. Men for halvanden uge siden blev han overfaldet af israelske bosættere nær sit hjem på Vestbredden og derefter anholdt af israelske soldater, der angiveligt udsatte ham for mere vold.

Han blev løsladt dagen efter.

Oscar-akademiet blev først kritiseret for ikke at fordømme behandlingen af Oscar-vinderen. Herefter udsendte organisationen et medlemsbrev, der ikke nævner Ballal ved navn og undlader at kommentere på den specifikke episode, fordi akademiet ”repræsenterer tæt på 11.000 medlemmer med mange forskellige synspunkter”.

Det fik en gruppe medlemmer af Akademiet – blandt andre Mark Ruffalo, John Cusack og Todd Haynes – til at kritisere den forsigtige udtalelse i et åbent brev. Siden fik brevet næsten 700 underskrivere, der tæller Olivia Colman, Emma Thompson, Javier Bardem, Penélope Cruz og Richard Gere.

The Zone of Interest-instruktøren Jonathan Glazer – der vakte røre ved Oscar-uddelingen i 2024 for sin tale om Gaza – nåede også at underskrive.

Fredag valgte Akademiet at udsende et nyt medlemsbrev, der undskylder for den første udmelding.

Afskyr undertrykkelse
I brevet beklager Akademiets ledelse – direktør Bill Kramer og præsident Janet Yang – at man ikke direkte anerkendte Hamdan Ballal og No Other Land i brevet.

Den Oscar-vindende film handler netop om den urolige situation på Vestbredden, hvor israelske bosættere fordriver de palæstinensiske beboere.

”Vi undskylder dybfølt over for Hr. Ballal og alle kunstnere, som ikke følte sig støttet af vores tidlige udmelding, og vi vil gøre det klart, at Akademiet fordømmer alle typer vold overalt i verden. Vi afskyr undertrykkelse af ytringsfrihed i alle afskygninger.”

Hamdan Ballal har instrueret No Other Land sammen med landsmanden Basel Adra samt de israelske dokumentarister Rachel Szor og Yuval Abraham.

Sidstnævnte har udtalt sig hyppigt om Hamdan Ballals arrestation, der angiveligt fandt sted, mens han befandt sig i en ambulance efter skader påført af bosættere.

Men det er blevet afvist af den israelske hær, der hævder, at Ballal blev arresteret på grund af en mistanke om, at han kastede med sten. Det benægter instruktøren.

På X deler Yuval Abraham Akademiets undskyldning såvel som en video af et nyt voldeligt bosætterangreb i byen Masafer Yatta.

”Ofret, Qussai på sytten år, er ikke Oscar-vinder, så folk kommer ikke til at høre om det,” skriver instruktøren.

Trailer: No Other Land

Relevante artikler

Nyhed
26. mar. 2025
Oscar-vinder arresteret af israelske soldater

Oscar-vinder arresteret af israelske soldater

Cph:Dox 2024
12. mar. 2024
No Other Land

No Other Land

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro