Artikler

Engang var han punker. I dag er han en stor kanon i reklamebranchen og kører rundt i en Folkevognsboble, der er malet som chokoladeskildpadde og betalt af Toms Chokolade. ”Det er en pointe for mig at vise, at jeg sælger ud,” siger Søren Fauli til EKKOs Christian Monggaard.

Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.

En lilla plysdukke har på fire år opnået det nærmest umulige: at gøre statsbanerne populære. Kampagnens kreative folk, der netop er blevet hædret med Reklamebarometer Prisen 2004, løfter sløret for hemmeligheden bag de folkekære reklamer.

Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.

EKKO har bedt tekstforfatteren Claus Skytte fra Reklamebureauet Propaganda McCann om at vise, hvordan han udvikler en kreativ ide. Han bad til gengæld om at få en mere konkret problemstilling, og da vi ønskede en reklamekampagne for EKKO, nægtede han – medmindre der kom penge på bordet. Vi foreslog ham derfor at lave en fiktiv kampagne for B&O.

Hvad er en filminstruktør? En excentrisk auteur, der hæmningsløst søger at realisere sin personlige vision, eller et professionelt samlingspunkt, der sørger for at få filmen i kassen? Peter Schepelern ser på instruktørens rolle - aktuelt og historisk.

”Blod skal man ikke grine af,” siger pædagogen i den børnehave, hvor Rikke Schubarts fireårige søn går. Men hvad nu, hvis det er sjovt? Schubart, der forsker i underlødige filmgenrer, reflekterer over forholdet mellem film og virkelighed.

Radiospillet er de seneste år blevet et af de mest spændende teaterrum, undertiden et veritabelt lydlaboratorium. Det skal høres, og meget af det kan bruges i undervisningen. Men hvem gør det? Og hvorfor egentlig ikke?

Alice de Champfleurys Ernst-animationer udtrykker forskellen på børn og voksnes forståelse af, hvad virkelighed er. Vi har vist Ernst på togrejse for en børnehaveklasse.

I midten af 1990’erne brød en ny dansk filmgeneration igennem. De var inspireret af amerikansk film og omplantede med succes amerikanske filmformler i en dansk samtidsvirkelighed. Nu forsøger den samme generation sig med engelsksprogede film. Det er en fejltagelse, mener lektor Peter Schepelern.