Whiskey on the Rocks

Klokken 20 den 27. oktober 1981 stødte en russisk ubåd af Whiskey-klassen på grund lige uden for Sveriges vigtigste flådebase, Karlskrona i Blekinge.

Næste morgen klokken 10 blev ubåden først opdaget af lokale fiskere. De rapporterede om det fremmede fartøj, men i første omgang blev deres observation afvist som en skrøne. Der gik et par timer, før det officielle Sverige vågnede op til det faktum, at en sovjetisk ubåd var strandet på svensk territorie.

Det førte i slutningen af Den Kolde Krig til internationale uroligheder i almindelighed og svenske bekymringer i særdeleshed. Ubåden havde atomvåben ombord. Årsagen til strandingen er stadigvæk uvis.

Dette fatale ståhej og sammenstød på storpolitisk plan danner grundlaget for Disney+’ første nordiske serieproduktion.

Nordisk er dog så meget sagt. Det er et meget svensk produkt. Serien på seks halvtimes-afsnit handler helt ned i lokale detaljer om svenske forhold dengang, Sverige var politisk neutral.

Faktisk er det SVT, Sveriges Public Service, som har kreeret serien i samarbejde med Disney. Med manuskript af Jonas Jonasson fra Småland, verdensberømt som forfatteren til romanen Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, som blev filmatiseret.

Årsagen til ubådens uheld er omdiskuteret, men i Whiskey on the Rocks skyldes det helt klart for megen vodka. En KGB-officer er nemlig blevet far til en datter, og det skal fejres!

Kaptajnen fører an med kaskader af russisk vodka, og navigatøren lægger i sin spirituståge en forkert kurs. I stedet for at tage mod Moder Rusland bliver det til Blekinge med fjorde. To fiskere opdager ubåden, da den ene af dem er ude at se til sine garn.

Så kører satiren, og hele verden med Sverige i spidsen kommer på den anden ende. Og på randen af verdenskrig.

Man kan mærke fra start, at Whiskey on the Rocks mener, at den er meget morsom. Det består i, at sydsvenskere er langsommelige båtnakker, der taler et tungemål, som lyder uhyremorsomt i Stockholm.

Endvidere er det morsomt, at den svenske statsminister Thorbjörn Fälldin taler lige så rustikt engelsk med stærk accent som vores egen Anker Jørgensen. Og så er der en adelig, svensk general, der har gået på samme militærakademi som sine kolleger i Dr. Strangelove.

Han har samme foragt for bløde civilister og kalder konsekvent fjenden for bolsjevikker. Hans navneforveksling gentages ulideligt.

Præsident Ronald Reagan går rundt med cowboyhat og serverer koldkrigeriske onkelvittigheder. Leonid Bresjnev drikker som alle sine undersåtter vodka fra morgenstunden. Og Sverige er selvfølgelig en paranoid nation, der ser fjendtlige ubåde i alle skærgårde.

Der er komiske detaljer, for eksempel søsterskabet mellem den amerikanske og russiske tolk, som i deres simultanoversættelse glatter ud for deres mandlige chefers svulstigheder.

Serien må have været dyr. Masser af soldater, krigsskibe og jagerfly.

Problemet er, at serien ikke ved, hvornår den skal være drama eller komedie. Den pendler usikkert mellem dramatiske øjeblikke og plat morskab på højt plan.

Altid seværdige Rolf Lassgård forsøger at gøre sin statsminister Thorbjørn Fälldin til et rigtigt menneske bag rollens klichéer, men alle andre spiller på kanten til en pinlig parodi.

Whiskey on the Rocks har valgt sitcomens replikkække halvtimes afsnit. Det betyder, at den aldrig får et episk flow, der giver sammenhæng og mening til en hændelse, som faktisk var ret alvorlig dengang i 1981.

I sidste afsnit sidder seriens to fiskere fra Blekinge og ser på tv endnu et pressemøde med deres statsminister. En af dem vender tilbage fra toilettet og spørger, om han gik glip af noget. Næ, siger den anden.

Det kan stå for det meste af serien.