Tv-anmeldelse
28. dec. 2015
Transparent 2
Anden sæson sparkes i gang af noget så klichefyldt som et bryllup, men den utraditionelle Pfefferman-klan formår at gøre det interessant på sin egen facon. Foto | Jennifer Clasen

Transparent 2

Fantastisk dramedie om køn, familie og identitet stikker seerne en syngende lussing efterfulgt af et kærligt kram.

Af Nicki Bruun

Den hvide, heteroseksuelle mand har domineret tv-skærmen, for ikke at sige samfundet, i evigheder. Men nu har vi endelig fået en tv-serie, der slår et slag for en seksuel minoritet: de transkønnede.

Det føles som en stimulerende lussing at se den kønspolitiske serie, men heldigvis bliver lussingen efterfulgt af et kærligt kram, så både hjerne og hjerte bliver berørt.

I første sæson møder vi den pensionerede professor Mort Pfefferman (Jeffrey Tambor), der i sit livs efterår omsider blomstrer op og springer ud som kvinden Maura. Anden sæson følger fortsat hendes seksuelle rejse, men giver mindst lige så meget taletid til hendes voksne børn.

Denne præmis gør serien til et forbilledligt eksempel på genren, der har fået navnet dramedie, hvor dramaets alvor går hånd i hånd med komediens humor.

Transparent fremkalder nemlig både små klukgrin og store latterudbrud, når seriens figurer kommer med affekterede glædes- og vredesudbrud.

Som når Maura leder efter sin seksuelle identitet i spejlet på et diskotek og morgenen efter øver sig i at sige: ”Yass, queen!” Eller når hendes ældste datter Sarah (Amy Landecker) råber foran den samlede forældrestab på sine børns skole, at hun ”ikke har brug for fucking terapi”.

Endnu bedre er serien, når det stille drama og de rammende dialoger er i førersædet og konfronterer de ellers privilegerede personer med tilværelsens ulidelige lethed.

Især det eneste tilbageværende mandlige medlem af Pfefferman-familien, musikproduceren Josh (Jay Duplass), udvikler sig anseeligt i løbet af anden sæson. Som prototypen på den heteroseksuelle mand var han ellers i fare for at blive uinteressant, men en pludselig tilkommen voksen søn og problemer med rabbinerkæresten Raquels (Kathryn Hahn) graviditet gør ham til sæsonens mest sympatiske person.

Mens Josh personificerer det nære drama, står yngste søster Ali (Gaby Hoffmann) for de brede linjer. Hun finder sammen med veninden Syd (Carrie Brownstein), men hendes store bedrift er en søgen i familiens fortid, der byder på andre tilfælde af anderledes seksualitet.

Det er svært at fremhæve højdepunkter i en sæson, der nærmest er spækket med dem. Men i næstsidste afsnit tager Maura med døtrene til kvindelejren Idyllwild – uvidende om deres ”ingen pikke velkomne”-politik. Maura bliver offer for en ekstremistisk feminisme – også kaldet feminazisme – og man får ondt af hende.

Men seriens genialitet ligger i netop ikke at udpege helte og skurke, for tidligere har vi lært, at Maura var en del af det undertrykkende patriarkat i sine unge dage. Også i dag må ekskonen Shelly (Judith Light) til tider lide under Mauras selvrealiseringsproces, der forståeligt nok slider på følelserne blandt alle i nærheden.

Dertil klippes Idyllwild-situationen sammen med Pfefferman-klanens fortid i 1930’ernes Tyskland, hvor de som nazister forfulgte mennesker med en anderledes livsstil. Man forstår, hvorfor feministerne er på vagt over for folk med pikke, transkønnede eller ej, men samtidig fortsætter de det undertrykkende mønster. Seriens styrke er, at det idealistiske og humanistiske supplerer hinanden med en fantastisk effekt.

Der er muligvis skønhedsfejl i sæsonens ti afsnit, men når det store billede gøres op, fordufter de.

Finalen er uforglemmelig, og fra Pfefferman-børnenes fantasi-teselskab på bunden af familiens pool, der symboliserer en genfødsel for ensomme sjæle, til flashbacket af Mauras faktiske fødsel, bliver man ramt lige i hjertekulen.

Mauras far i venteværelset kan mærke, at han får en pige, men naturen vil det anderledes, og lægen tager imod med ordene: ”Tillykke, det er en dreng!”

Skæbnens ironi.

Men Transparent insisterer på, at vi er mennesker, før vi er køn. Det gør den til en vigtig serie, der samtidig åbner tårekanalerne og trækker mundvigene opad i et stort grin. Varmere anbefaling gives ikke.

Titel:
Transparent – sæson 2 

Land:
USA 

År:
2015 

Serieskaber:
Jill Soloway 

Medvirkende:
Jeffrey Tambor, Amy Landecker, Jay Duplass, Gaby Hoffmann, Judith Light, Kathryn Hahn, Carrie Brownstein 

Spilletid:
Ti afsnit af 30 min. 

Anmeldelse:
Ti afsnit 

Premiere:
12. december 2015 på Viaplay

Relevante artikler

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten