Biografanmeldelse
13. apr. 2023
Suzume

Syttenårige Suzume kommer ved et uheld til at åbne en portal ind til et parallelunivers, men hun skrider selv til handling for at gøre det godt igen.

Foto | Aniplex

Suzume

En teenagepige bearbejder tabet af sin mor på rejse gennem Japan i følelsesladet animationsfilm, som vækker mindelser om Miyazakis mesterværker.

Af Nicki Bruun

Suzume er en film i traditionen fra mesteren Hayao Miyazakis fortryllende perler som Chihiro og heksene og Det levende slot.

Her er sekvenser med smægtende følelser i form af hysteriske skrig og overdimensionerede tårer, som man ofte finder i japansk anime og manga.

Men i sin essens er filmen et realistisk drama, der med andre virkemidler end Hollywoods trækker effektivt i hjertestrenge og tårekanaler.

En teenagepige ved navn Suzume rejser tværs over Japan for at fange en talende kat. Hun har følgeskab af en trebenet stol, som hun nærer mere end almindeligt kærlige følelser for. Det gælder både stolen og den mand, som er blevet tryllet ind i den.

Det lyder totalt gakket, men Suzume fortæller en ekstraordinært hårdtslående historie, der med både humor og alvor handler om betydningen af at komme videre i livet efter et tab.

Syttenårige Suzume drømmer hver nat om sin mor. Moren døde, da pigen var fire år gammel. Suzume er derfor vokset op hos sin moster, der – selv om hun kun er en bifigur i filmen – får lov til at gøre opmærksom på, at det også har tæret på hende pludselig at skulle være ansvarlig for et andet menneske.

På samme måde føles alle filmens animerede figurer som yderst troværdige personer, spækket med alle de nuancer og modsatrettede drifter, der kendetegner et ægte menneske.

Suzume bor i en øjensynligt idyllisk verden af roligt blafrende gardiner og lyden af et afslappende vindspil. Men hun er fuld af eventyrlyst, og den trang får rig mulighed for at blive udfoldet, da hun på vej i skole møder den unge mand Sota.

Han vækker den unge kvindes spirende seksualitet med sit flotte, lange hår. Men i første omgang spørger Sota bare om vej til de nærliggende ruiner i bjergene. Da Suzume selv tager dertil for at finde ham, bliver hun draget ind i et livsfarligt eventyr.

Sota kommer nemlig fra en familie af såkaldte Lukkere. De har i årenes løb rejst rundt og sørget for at holde portalerne mellem den virkelige verden og det parallelle univers Evigheden lukket. Ellers slipper der en ondskab ud, som folk ikke kan se. Men den manifesterer sig som voldsomme jordskælv, der kan slå millioner ihjel.

Ved et uheld kommer Suzume til at åbne en dør, hvorefter førnævnte kat – der havde holdt døren lukket – farer ud for at åbne flere døre rundt omkring i Japan.

Inden da sørger den med et trylleslag for at spærre Sota inde i stolen, hvorefter der går en fantasifuld jagt gennem byens gader til tonerne af sprælsk bigband-musik.

Folk kigger naturligt nok en ekstra gang, når en kat løber med en stol i hælene!

Undervejs på sin tur gennem Japan møder Suzume det ene morsomme bekendtskab efter det andet. En jævnaldrende pige giver hende husly og mad, og som en pause fra den vigtige mission har de en skæg variation over den klassiske samtale om, at drenge simpelthen er for dumme.

Da en enlig mor giver Suzume et lift, ser den ældre kvinde kærligt sit snit til at få pigen til at passe sine to børn, mens hun selv arbejder. Det resulterer i en skøn legetime med de energiske unger, der selvfølgelig har stor morskab af en talende stol.

Det er ganske enkelt herligt livsbekræftende at have to timer i selskab med velmenende mennesker, som kun vil hinanden det godt.

Makoto Shinkai skabte i 2016 et internationalt hit med Your Name, og i 2019 fulgte han op med ligeledes magiske Weathering with You.

Den 50-årige instruktør er blevet beskrevet som Hayao Miyazakis arvtager, og det forstår man til fulde i mødet med hans tredje film. Suzume er betagende billedskøn og rammer en unik tone.

Hver gang det lader til, at filmen er ved at bide sig selv i halen med den temmelig åbenlyse historie, bliver der kastet endnu et fascinerende element ind i filmen.

Det starter med at være sjovt, at Sota som stol er en syvsover, der ikke er til at få op om morgenen. Men senere viser det sig, at der er en dyster grund til, at det er svært at få liv i den levende stol.

Man er godt og grundigt henført hele vejen igennem og har egentlig ikke lyst til at forlade det fabulerende univers, når filmen ender med en følelsesladet konklusion.

Titel:
Suzume

Originaltitel:
Suzume no Tojimari

Land:
Japan

År:
2022

Instruktør:
Makoto Shinkai

Manuskript:
Makoto Shinkai

Medvirkende:
Nanoka Hara, Hokuto Matsumura, Eri Fukatsu

Spilletid:
122 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn fra 11 år

Premiere:
13. april

Relevante artikler

Biografanmeldelse
02. maj 2017
Your Name

Your Name

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten