Biografanmeldelse
05. feb. 2014
Ne me quitte pas

Som en flue på væggen følger kameraet i cinema verité-stil Marcel og Bob gennem drukaftener og brækture i dokumentaren Ne me quitte pas.

Foto | Niels van Koevorden

Ne me quitte pas

Årets Doxbio åbner med et tragikomisk og nærgående portræt af belgierne Marcel og Bob, der drikker litervis af rom og vil begå kollektivt selvmord.

Af Rune Bruun Madsen

”Børstede du tænder i dag?”

”Mig? Nej, aldrig!”

Hygiejne er et fremmedord for Marcel og Bob, to belgiske alkoholikere, der har besluttet at begå selvmord sammen. Da tandlægen fjerner endnu en af Bobs filtergule tænder, fornemmer man, at det er business as usual.

”Jeg har stadig to tilbage,” konstaterer han køligt.

Dokumentarfilmen Ne me quitte pas, der kickstarter en ny Dox:Bio-sæson, følger de to originaler i en forfalden flamsk flække. Vi er lysår fra Bruxelles’ EU-direktiver og højhuse af glas.

I deres kuldsejlede liv er Marcel og Bob hinandens eneste holdepunkt. Derfor hentyder titlen, der på dansk betyder ”forlad mig ikke”, både til de tos venskab og til den alkohol, ingen af dem kan undvære.

Tiden går med at diskutere landskinke og brændeovnsbrænde i Bobs snavsede hybel. På bordet kravler en myre hen over en gulnet kassebon. Tomme floskler hentes frem fra bunden af endnu en flaske rom.

De to særlinge er fortællingens dynamo og noget af et scoop. Bob er en fåmælt poet med blygråt fuldskæg og cowboyhat. Hans brune cerut, der kronisk er mejslet i mundvigen, får ham til at fremstå som en flamsk Egon Olsen. Men han har ingen plan.

Marcel er forladt af sin kone gennem seksten år og risikerer nu at miste kontakten med sine tre børn. Han har store, selvmedlidende øjne, og bodegamusklen buler vemodigt under en plettet t-shirt. Han ligner en fisk, der ikke orker at svømme.

Stilen er rendyrket cinema verité: Ingen spørgsmål eller interaktion fra de to hollandske instruktører,Sabine Lubbe Bakker og Niels van Koevorden. Kun en kameralinse, der konstant kigger med. Og som står tilpas i vejen, når Marcel rutinemæssigt må ud og kaste op.

Instruktørerne følger Marcel og Bob gennem seks kapitler, der spænder over mindst et år. Det virker usandsynligt, at de to grupper – filmmagerne og plattenslagerne – ikke skullet have snakket sammen ude på de stive nattetimer. Og den observerende stil virker derfor også en anelse fortænkt og får filmens 107 minutter til at virke lovlig lange i et ellers både gribende og humoristisk portræt af to skikkelser i frit forfald.

I et tragikomisk øjeblik vil Bob vise det træ, hvor de to har besluttet at ende deres dage. Stemningen er højtidelig. Men Bob er for beruset til at finde træet for bare skov. Scenen er symptomatisk for de to venners hverdag: Selv den romantiske død fortaber sig i sprittågernes delirium.

Via filmens triste provinsbilleder antyder instruktørerne, at Marcel og Bobs skæbner slår knaster i hele regionen. Vi er vidne til et Belgien på stand-by.

Man aner et lyspunkt, da Marcel frelst lader sig indlægge på afvænningsklinik. Han bekender, at både far og bror er døde af druk. Æbler falder ikke langt fra stammen. Og kontrakten med promillerne er ubrydelig.

Dødsdrikkeriet kan lugte af dårlig komedie, men det er tragisk at overvære, fordi Marcel er hentet i virkeligheden. På den måde trækker Ne me quitte pas tråde til sidste års danske Blodets bånd, hvor vi også bevidnede en alkoholisk deroute på klos hold.

Og samtidig rejser filmen spørgsmålet, om systemet burde været bedre til at hjælpe typer som Marcel. Instruktørerne peger ikke fingre, men lader elegant publikum fælde den moralske dom.

Land:
Holland

År:
2013

Instruktør:
Sabine Lubbe Bakker og Niels van Koevorden

Manuskript:
Sabine Lubbe Bakker og Niels van Koevorden

Spilletid:
107 minutter

Premiere:
5. februar 2014

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
19. nov. 2014
Human Capital

Human Capital

Tv-anmeldelse
13. nov. 2014
Democrats

Democrats

Biografanmeldelse
29. okt. 2014
Nightcrawler

Nightcrawler

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro