Biografanmeldelse
08. maj 2019
Miss Bala
Det er ikke særligt troværdigt, når Gina Rodriguez forvandler sig fra at være en naiv makeup-artist til en professionel skytte i et narkokartel. Foto | Columbia Pictures

Miss Bala

Catherine Hardwickes karriere startede forrygende med Thirteen og Twilight, men hendes forsøg på at skabe en ny actionhelt falder til jorden med et brag.

Af Astrid Maan Thomsen

Det sker af og til, at en instruktør starter med et brag og nærmest overtager filmscenen med sin innovative og forfriskende filmmagi, men ender som en kommerciel håndværker uden kant. 

Bare tænk på Tim Burton, der i 90’erne ikke kunne sætte en fod forkert med film som Edward Saksehånd, Batman Returns og The Nightmare Before Christmas. Eller franske Luc Besson, som sprængte rammerne inden for skuespil og special effects i Léon og Det femte element. 

Begge instruktører har tabt momentum i det nye årtusind med den ene store blockbuster efter den anden, som viser mere træthed end lyst til at lave film. 

Det samme forløb passer desværre godt på Catherine Hardwickes karriere. I Miss Bala forsøger hun forgæves at skabe en hårdtslående og handlekraftig heltinde, men ender med et miskmask af en forudsigelig fortælling.

Historien er baseret på den velanmeldte mexicanske Miss Bala fra 2011 og handler om den lidt introverte og søde makeup-artist Gloria, som rejser til Mexico for at hjælpe en veninde med at vinde en lokal skønhedskonkurrence.

Alt går hurtigt galt, da de på en klub bliver fanget midt i et angreb af et narkokartel med vokseværk. Lederen af kartellet falder for Gloria, og snart bliver hun mod sin vilje en aktiv brik i en krig, hvor det er svært at vide, hvem man kan stole på.

Heldigvis har unge Gloria skjulte evner og forstår at holde hovedet koldt i alverdens ekstreme situationer.

Catherine Hardwicke debuterede som instruktør med en af nyere tids allerbedste ungdomsfilm, den grænseoverskridende Thirteen, hvor en ung Evan Rachel Wood giver en råt for usødet skildring af det forfærdeligt svære ved at være en ung og eksperimenterende teenager.

Derefter fortsatte Hardwicke succesen ved at blive en af de mest kommercielt anerkendte instruktører i verden, da hun instruerede Twilight. Også her fulgte Catherine Hardwicke sit talent for at skildre ungdommens angst ud fra en kvindelig synsvinkel. 

Derfor er det skuffende, at hun denne gang står bag en ufrivilligt morsom actionfilm, hvor forsøget på at skabe en ny actionheltinde falder til jorden med et lige så højt brag som filmens eksplosioner. 

Gina Rodriguez – kendt fra successerien Jane the Virgin – er ganske vist overbevisende i rollen som ufrivillig helt i en narkokrig. Men hendes rejse fra at være en forvirret og naiv civil til pludselig at kunne skyde professionelt midt i en kampscene efter kun én træningsrunde, er ikke særligt troværdig. 

Det lader til, at filmholdet har haft det sjovt under optagelserne, men i den grad har glemt at tænke på sit publikum.

Hvis Catherine Hardwicke så gerne vil skabe en ny type helt, hvilket øjensynligt er hensigten, så nytter det ikke med en sekvens, hvor Gloria i et øjebliks ro under sin tilfangetagelse hos den berygtede narkoboss ser ud til kunne falde for ham.

I næste sekund skyder han en uskyldig kvinde, hvis død Gloria faktisk har skylden for. Men på fornærmet kvindemaner skubber Gloria ham væk og klandrer ham for at gøre nøjagtig det, han gør: At slå folk ihjel.

Det var åbenbart ikke gået op for hende.

Der er for mange irriterende plothuller, dårligt skrevet dialog og et for usammenhængende handlingsforløb til, at man bare kan læne sig tilbage og se Miss Bala som endnu et forglemmeligt remake.

Titel:
Miss Bala

Land:
Mexico, USA

År:
2019

Instruktør:
Catherine Hardwicke

Manuskript:
Gareth Dunnet-Alcocer

Medvirkende:
Gina Rodriguez, Thomas Dekker, Cristina Rodlo

Spilletid:
104 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
9. maj

Fra samme skribent

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro