Last Seen Alive

En midaldrende mand står og tanker sin bil. Hans kone er bare lige inde og tisse, men nu har hun været væk længe.

Han går ind i tankkiosken. Tjekker toiletterne. Intet at se. Han spørger kioskmanden, men han har ikke set hende. Den midaldrende mand går ud på parkeringspladsen.

Heller ikke her.

Han går tilbage ind i kiosken. Kioskmanden spørger, om han har tjekket toilettet.

Sådan fortsætter de første meget lange minutter af action-thrilleren Last Seen Alive med Gerard Butler i hovedrollen. Det virker, som om filmholdet har kæmpet med et begrænset budget og med en femten minutters lang intro – der minder om George Sluizers Spoorloos og amerikanske remake The Vanishing – lige akkurat har kunnet strække handlingen til 95 minutter.

Last Seen Alive handler om byggeentreprenøren Will Spann, som er i færd med at køre sin kone Lisa over til hendes forældre. Hun har nemlig været ham utro og har derfor brug for noget tid alene.

Men tæt på forældrenes hus stopper Will for at tanke bilen, hvorefter Lisa forsvinder. Politiet tager ikke sagen alvorligt nok, og det er derfor op til Will selv at redde sin kone.

Redningsmissionen kaster Will ind i en livstruende konflikt med den lokale bandeleder, som i bedste Breaking Bad-stil har et crystal meth-laboratorium.

Plottet er set så mange gange før, at selv Liam Neeson ville se det og tænke: ”Kan I virkelig ikke finde på noget mere originalt?”

Det lyder jo ellers meget som Neesons megahit Taken, men en fattigmandsudgave uden de koreograferede action-scener og sjove one-liners. Især de sidste sidder man desperat og håber på, så der i det mindste kan komme lidt b-film-sjov.

I endnu højere grad minder historien om Breakdown (1997), hvor Kurt Russell også leder efter sin forsvundne kone. Og sikkert talrige andre thrillers, som er glemt og borte.  

I pressematerialet står der, at Butler har improviseret alle sine replikker, og selv om man bør være skeptisk over for sådanne påstande, er det uden tvivl rigtigt i dette tilfælde.

Hvis man tog et shot for hver gang, Lisas navn blev nævnt af Will, ville man skulle bæres ud af biografen, inden filmen var færdig!

Gerard Butler brød igennem med den episke actionfilm 300 og har siden skabt sig en karriere i film som Olympus Has Fallen og Geostorm, som de fleste sikkert har set coveret til på streamingtjenesterne.

Han er oprindelig fra Skotland og er på mange måder en mindre karismatisk udgave af Mel Gibson. De seneste år har han valgt at gå Liam Neeson i bedene med utallige action-thrillere, som er blevet mindre og mindre interessante.

Han spiller ofte en hård mand, men mangler Gibsons charme. Og Last Seen Alive må være et lavpunkt i karrieren.

Manglerne begrænser sig ikke kun til manuskriptet. Det visuelle udtryk er også fladt. Farverne er nedtonede og kolde på den måde, man kender fra amerikanske tv-serier som The Walking Dead. Kameraføringen virker helt tilfældig, og musikken er konstant overdøvende.

Det er, som om instruktør Brian Goodman har set Christopher Nolan-film og har forsøgt at genskabe Hans Zimmers musik ud fra dem. De har endda inkorporeret et tikkende ur som i Dunkirk.

Problemet er bare, at resten af filmen slet ikke kan følge med. 

Filmens skurk Frank træder først ind i historien før tredje akt og udveksler kun en håndfuld replikker med Will. Hans bevæggrunde er uklare, og det får konflikten til at fremstå overfladisk.

Klimakset i meth-laboratoriet med Will og Frank starter ellers meget fint. Laboratoriet er bygget op som en lille labyrint af plastikforhæng, men også her trækker instruktøren veksler på tålmodigheden.

Orienteringen i forhold til, hvor tæt Will og Frank er på hinanden, mangler. Og efter fem-seks klip mellem de to, som trækker forhæng til side, er man mere forvirret end spændt.

Enhver film behøver ikke at have revolutionerende idéer, men når eksekveringen ikke lykkes, forsvinder underholdningsværdien.