Anmeldelser I kategorien: Serieanmeldelse

Serie om crackens indtog i Los Angeles skildrer smukt underklasselivet i 1980’erne, men roder rundt i sin tredelte fortælling.

Dramaserie om komikkens historie skyder mere efter det tragiske end det humoristiske, men ingen af delene rammer den rent.

Amazon har store ambitioner med kontrafaktisk dramaserie, men selv et overbevisende nazificeret USA kan ikke redde den stillestående handling og kedelige karakterer.

Kasper Barfoeds terrordrama i København er en seværdig, om end forudsigelig nedtælling for nordic noir.

Ny ungdomsserie er en ren klippe-klistre-kollage af tidligere tv-serier. Flot indpakning og velkendte figurer redder ikke kopiproduktet.

Kvindelig politikvinde med rod i privatlivet og liget af en ung kvinde, der ripper op i lokalsamfundet. C Mores første egenproducerede serie følger trofast Nordic Noir-formlen, der er ved at være tappet for magi.

DR’s julekalender er indbydende, men forcerede replikker og en uklar problemstilling gør de første seks afsnit til en lunken fornøjelse.

Ny tv-serie er en testosteronbombe, hvor drengerøvsstemning sammenflettes med et familiedrama, der ikke formår at overdøve macho-eksplosionen.

Man kan ikke holde et komisk geni nede seks afsnit i træk, men affæren mellem den gammeldags Woody Allen og en moderne tv-serie virker halvhjertet.

Viaplays første egenproducerede serie skaber høj komik i mødet mellem svensk og amerikansk kultur, men har svært ved at forløse det mere alvorlige potentiale.

Cameron Crowe kan ikke genskabe musikmagien fra Almost Famous i de første tre afsnit af tv-serie, der ellers meget befriende fokuserer på folkene bag scenen.

Ægteskabelige trakasserier forklædes som thriller i en mordhistorie, der føles lige så vedkommende som et støvet fotoalbum hos en fjern slægtning.

Sympatisk modtræk til Taylor Sheridans reaktionære revolverunivers er en rodløs ramasjang uden sammenhæng og med lige så megen humor som en dødsannonce.

Hollywood plagierer sig selv med sportsserie, hvis humorforladte manuskript og rollebesætning skriger på komikere.

Virkelighed, fantasi og halvhjertet samfundsanalyse blandes i en pærevælling, der ofte virker lige så skizofren som den nekrofile seriemorder Ed Gein.

Politiarbejdet er indviklet som en papirclips og emotionel som en elkedel i anden sæson af turistkrimien, hvor håndværket ikke er i orden.