Anmeldelser I kategorien: Cph:Dox 2020

Selvbedraget har tilsyneladende kun en fysisk udløbsdato, når det gælder Filippinernes tidligere førstedame Imelda Marcos.

I en tid, hvor flygtninge dæmoniseres, er Mira Jargils dokumentar et bevægende og befriende portræt af fire mennesker i en umenneskelig situation.

Tankevækkende dokumentar viser, hvordan Hollywoods skildring af kønsidentitet har frataget transpersoner positive rollemodeller.

Den komplekse og groteske historie om en russisk oligark bliver i Alex Gibneys hænder energisk underholdende.

Rapperen Prelles eksistentielle famlen skildres med humor og visdom i en modig film, der blander dokumentar og magisk realisme.

Uafrystelig dokumentar viser, hvor nem en adgang pædofile har til børn på internettets sociale platforme, der lukker øjnene for forbrydelser.

Sine Skibsholt skildrer hjerteskærende, hvordan en teenagepiges livstruende sygdom ændrer en familie for altid.

Bruno Ganz slutter karrieren i Anders Østergaards vellavede film, hvor skuespilleren stilfærdigt viser sit format og ikke uden ironi spiller en jødisk musiker, der flygter fra Hitlers Tyskland.

Gennem fire unge grønlændere giver dokumentar et nuanceret og forsonende portræt af et splittet folk, for hvem identitet og nationalfølelse spiller en stor rolle.

Stortalentet bag Prinsesser fra blokken krydser Atlanten og finder kvindelig sejhed, social arv og skelsættende armod i Guds eget land.

På imponerende kort tid tegnes et sprælsk signalement af digteren Tove Ditlevsen, der var splittet mellem sjæl og krop, borgerlig dyd og gadens vildskab.

Hudløst ærlig og hjerteskærende fortælling om en lille iransk flygtningefamilie fanget i FN’s asylsystem.

Ligesom Tarkovskij styrede sine film med hård hånd, kontrollerer instruktøren post mortem sønnens portræt af ham – dog med åndehuller.