Anmeldelser I kategorien: cph pix 2017

Ved første øjekast er Lanthimos’ nye film mindre provokerende end Dogtooth, men den udvikler sig til en bizar, altopslugende hævn-thriller med tragiske overtoner.

Sofia Coppola får det bedste ud af Nicole Kidman, Kirsten Dunst og Elle Fanning i fornøjeligt melodrama om kvinders lyster under Den Amerikanske Borgerkrig. Men der er noget, der skurrer.

The Artist-instruktør Michel Hazanavicius går forrygende skamløst til Nybølgens afgud, Godard, i legesyg komedie om simpel kærlighed og tabte briller.

Musikken til Stanley Kubricks mesterværker spillet på analoge, elektroniske instrumenter blev en forrygende koncertoplevelse af de sjældne.

Biopic om den vidunderlige melankoliker Morrissey fokuserer på årene lige før, han bliver interessant – og misser det essentielle: The Smiths’ musik.

Der er for meget plat og for lidt punk i usammenhængende ungdomskomedie om punkere og rumvæsener.

Kanondebut af Kasper Rune Larsen, der med slacker-film om unge skatere i det jyske har skabt en imponerende skramlende fortalt og uhyre autentisk ungdomsfilm.

Lort og sæd sprøjter ud over lærredet i debutfilmen af hiphop-musikeren Flying Lotus. Han er forhippet på at provokere, men man ender bare med at være ét stort spørgsmålstegn.

Fransk skilsmisse-drama udvikler sig nærmest til en nervepirrende home invasion-gyser set gennem sårbare barneøjne.

Dansk drama skildrer alkoholisme præcist, men vralter mellem genrer som en fulderik, man ikke kan kommunikere med.

Den finske tegner Touko kæmper i fængende biopic med et liderligt blik og tegneevner som våben mod forstokket seksualmoral.

Todd Haynes formår at forene 1920’ernes stumfilm med 70’er-cool farvefilm i Wonderstruck, der så gerne vil være nostalgisk fortryllende, men mister magien undervejs.

Islandske Hlynur Pálmasons spillefilmdebut er et intenst studie i en ung, følsom mands ensomme kamp for at overleve i et maskulint univers af minearbejdere.

Kristian Sejrbo Lidegaard udvider afgangskortfilm fra Super16 til en spillefilm, der har sine momenter, men føles lang.

Super16-instruktøren Gabriel Tzafka spillefilmdebuterer med et parforholdsdrama, der gerne vil være en kunstfilm, men er for klodset til at lege med de store drenge.

Trods mislyde rammer filmen om kultsangeren Nicos sidste år, hvor hun ville være mere menneske og mindre myte, den sugende fornemmelse af at være på en anden planet.