Anmeldelser I kategorien: Cph:Dox

En ung, afghansk mands deroute bringer os helt tæt på de menneskelige omkostninger, når man vokser op med en konstant trussel om udvisning.

Dokumentarfilm hylder en af verdens bedste filmbøger, Hitchcock om Hitchcock, men er bedst, når nytidens store filmskabere giver bud på Hitchcocks genialitet.

Anne Wivel har begået en personlig og ærlig film om vennen og maleren Per Kirkeby, der skal overvinde en hjerneblødning og vende tilbage til kunsten.

Ekstremsport-dokumentar undersøger i smukke, rolige omgivelser, hvorfor en livsglad atlet dagligt risikerer livet i Alpernes bjergtagende landskab.

I en uhyggeligt gribende dokumentar beretter de overlevende fra vor tids vigtigste satireblad om massakren, mens gamle optagelser vækker de døde tegnere til live, skriver Ekkos anmelder, der selv overlevede angrebet på Krudttønden.

Jorden kalder i Naomi Kleins lovligt flyvske kritik af olieselskaber og kapitalismens vækstideologi.

Mageløs dokumentar kommer helt tæt på whistlebloweren Edward Snowden, da han åbnede munden og rystede hele verden.

Andreas Johnsen kommer helt tæt på den kontroversielle kinesiske kunstner Ai Weiwei i et scoop af en dokumentarfilm. Vises på Cph:Dox onsdag aften.

Umælende lerfigurer gør førstehåndsberetning fra Pol Pots rædselsregime skræmmende nærværende i den Cph:Dox-aktuelle The Missing Picture.

Sjældent er en slumhistorie blevet fortalt så smukt og værdigt som i Pedro Costas portugisiske film, der er inspireret af den banebrydende danske fotograf Jacob Riis.

Overbevisende Alex Gibney-dokumentar udstiller massehysteriet over Apple-produkter og gudedyrkelsen af den moralsk tvivlsomme Steve Jobs.

Oscar-nomineret instruktør hiver tæppet væk under klimaskeptikernes spinmaskine i veludført, men lidet øjenåbnende dokumentar.

Edward Snowden var kun begyndelsen. Som en moderne thriller opruller den yderst vellykkede A Good American endnu en foruroligende NSA-skandale.

Nikolaus Geyrhalter har over ti år fulgt en række afskedigede arbejdere i en østrigsk udørk. Et antropologisk projekt, der er mere interesseret i sine personer end sit publikum.

Human er en sjældent smuk film. Af udseende, men allermest fordi den lukker os ind i hjertet hos mennesket.

Ben Rivers’ nye hybridfilm er en storslået, visuel oplevelse, der bogstavelig talt er af en anden verden.