Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den visuelt bjergtagende My Sweet Pepperland tager western-filmen til et nyt territorium – Kurdistan – og gør genren samfundsrelevant igen.

Clio Barnards debutspillefilm er et gribende eventyr forklædt som barsk socialrealisme, der rummer pludselige nedslag af skønhed. Hverken Ken Loach eller Oscar Wilde har levet forgæves.

The Amazing Spider-Man 2 er over to timers væg-til-væg-underholdning med masser af seje skurke og flotte action-scener.

Nok har denne krigsskildring været Ungarns Oscar-kandidat, men mage til ubehagelig og hovedløs film skal man lede længe efter.

Den drevne nakkeknækker Liam Neeson tilfører et strejf af klasse til en klaustrofobisk paranoia-thriller i tolv kilometers højde.

En ung pige roder rundt i en forsinket, anal fase i en tysk tisse/bæ-film, som sætter en ære i at være rigtig irriterende. Missionen lykkes.

Skurkene er de sjoveste i Rio 2, der er fyldt med flotte farver og jungleromantik. Men hvorfor en toer?

Børnene charmerer i påskens store danske børnefilm, men der er for få sving og svirp i filmens thriller-intrige til at holde interessen ved lige.

Esben Toft Jacobsen har med stort mod skabt en børnefilm, der er så dyster, at den nærmest er uegnet for voksne.

Mikael Persbrandt viser sig som en af verdens bedste skuespillere i en såre seværdig film om en far, hans datter, lidt for mange fyraftensøl og svensk arbejdermoral i forfald.

Darren Aronofskys bibel-katastrofefilm er en rodebunke af fantasy, New Age-okkultisme og kandiseret paradisidyl – og så er den lang som en ørkenvandring.

Barbara-stjernen Nina Hoss er eneste lyspunkt i en tyndskåret, tysk western-schnitzel om preussere på fatale afveje i Canadas vildnis.

Kæresten stjæler scenen fra manden og myten YSL i en biopic, hvis glatpolerede look ikke yder den geniale, men også mentalt forstyrrede designer retfærdighed.

Slovensk instruktør går Before Sunrise i bedene med en film om to kvinder, der mødes tilfældigt i en lufthavn og forelsker sig. Men der er langt fra gebrokkent engelsk til romantisk ping-pong.

Lars Bukdahl gav helst seks en halv stjerne til Wes Andersons vildt flagrende epos, som hylder typografien, bagekunsten og mellemkrigstidens gode manerer.

Seks instruktører lader seks arkitektoniske perler komme til orde efter devisen ”hvis væggene kunne tale”. Men forceret poetiske voice-overs forhindrer de flotte billeder i at tale for sig selv.