Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Det er en skæg idé at lade Seth Rogen, den evige drengerøv, spille forsøgsvis moden familiefar i Bad Neighbours. Men filmen mangler det ægte vanvid, som får vittighederne til at fungere.

I den smukke og velspillede franske film Sommersøndag tynges alle karaktererne af smerte. Desværre taler filmen hverken til hjertet eller hjernen.

Man hygger sig undervejs i den djærve, rumsterende Don Fabijans bekendelser, der minder om balstyriske, skotske folkekomedier som Masser af whisky.

Latinske rablerier, hovedrulleri og yada-yada-yada – Scott Derricksons okkulte gyser viser, at én dæmon er særligt svær at uddrive: arven fra Friedkins Eksorcisten.

En rigtig dårlig film kan sagtens være god underholdning. Det gælder desværre ikke for Postmand Per – Filmen, der forråder sit eget univers.

Yannis Economides vil gerne udstille absurditeten i det græske samfund, men traurige gangstere, patosfyldte monologer og lange indstillinger gør filmen til en endeløs vandring i elendighed.

Manden bag Once er tilbage med ny musikfilm. Forelsket i New York gør, hvad den kan for at få os til at svæve, og i smukke momenter lykkes det.

Mia Wasikowska leverer en ekstraordinær kraftpræstation i sit portræt af eventyreren og enspænderen Robyn Davidson, der vil krydse den australske ørken til fods.

Dyrene er filmstjerner i denne mærkelige blanding af naturdokumentar og fiktion. Historien halter, men 3D-regnskoven er helt fænomenal.

Joe er en smukt modelleret fortælling om traumatiserede tabere, og filmen er både instruktøren David Gordon Greens og skuespilleren Nicolas Cages bedste film i mange år.

Jason Segel og Cameron Diaz famler forvirret rundt i ægtesengen med alt muligt it-udstyr i en komedie, der kan mistænkes for at være en lang reklame for Apple.

Forvent absolut ingenting og bliv alligevel skuffet! Katastrofefilmen fejler på stort set alt andet end de computerskabte tornadoer.

Fortsættelsen til Flyvemaskiner er en fin, lille film, der vil begejstre børn, men for voksne flyver den lovligt lige ud ad luftvejen.

Richard Linklater har med Boyhood skabt en filmisk milepæl, der er storslået i omfang, men intim i detaljen.

Padderne bliver nærmest bifigurer i den halvhjertede Teenage Mutant Ninja Turtles, der savner tegneserieforlæggets fjollede sprælskhed.

Med en blanding af pikaresk roadmovie og politisk tilbageblik er ugens spanske premierefilm både rørende og eftertænksom badet i ualmindeligt smukke solrige billeder.