Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Når man ser filmen om verdens mest berømte pornostjerne, spørger man sig selv: Hvorfor skal vi bruge tid på Linda Lovelaces skæbne?

Ken Loach har lavet en dybfølt dokumentarfilm om de gamle Labour-helte i England, hvor de medvirkende har samme udemonstrative stolthed som i mesterinstruktørens fiktionsfilm.

Anden del af The Hunger Games-trilogien minder så meget om seriens første film, at den mest bare er en appetitvækker inden seriens lovende afslutning.

Harrison Ford leverer en katastrofal præstation i science fiction-film, der er en slags dårlig Harry Potter i rummet.

En uendelig række referencer til de klassiske eventyr gør i længden Agnès Jaouis romantiske komedie anstrengende.

Det slår gnister mellem Judi Dench og Steve Coogan i Stephen Frears’ livsbekræftende fyrværkeri af en film.

Filmen, som iranske Jafar Panahi lavede fra sin husarrest i al hemmelighed, vidner om trodsighed og kreativitet – og hvad prisen for den slags er i Iran lige nu.

Jon Bang Carlsen har lavet en guddommeligt gådefuld film fra Californiens friserede forstæder, der slægter både Edward Hopper og Raymond Chandler på.

Den dunkle drage Smaug er det absolutte højdepunkt i anden del af Hobbitten-trilogien, der sætter fortællingen tilbage på rette spor.

En fremmed flytter ind i gådefuld hollandsk film, der er mareridtsagtigt hypnotiserende og nøgternt surrealistisk.

A Late Quartet er en rigtig voksenfilm med gnistrende gode skuespillere i Christopher Walken, Philip Seymour Hoffman, Catherine Keener og Imogen Poots.

Walking With Dinosaurs er en spektakulært flot 3D-rejse tilbage til kridttiden, men desværre er historien en tam omgang coming of age.

Der er alt for meget sang i ny Disney-film, der til gengæld er frysende flot og befolket af to befriende beslutsomme kvindfolk i hovedrollerne.

Svensk filmkomik bygget på verdensomspændende bestsellerroman tager tykt pis på (verdens)historien med humor, druk og masser af dynamit.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

Vince Vaughn traver tørt gennem kønsløs komedie om super-onanisten – El Mastubator – der finder ud af, at han har 533 børn.