Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Mens etteren er et seriemordergys med spøgelser, genopstår The Grabber i den knapt så uhyggelige opfølger som en drømmedæmon a la Freddy Krueger.

Kreativiteten er så massiv, at Ekkos anmelder føler, at hans hjerne skal eksplodere af eufori over den tøjlesløse fortælleglæde.

Dan Trachtenberg afslutter en trilogi, der placerer ham blandt science fiction-genrens mest opfindsomme og tematisk begavede filmskabere.

Kandis for livet-instruktør Jesper Dalgaard overtager Adrian Lloyd Hughes’ familiesaga i en modig og ekvilibristisk iscenesættelse, der dog blokerer for en sand oplevelse af smerten.

Fransk film starter som psykologisk thriller, men udvikler sig til en overbevisende fortælling om den lidenskab, der også kan blomstre i livets efterår.

Dokumentar om en iransk mønsterbryder, som nægter at leve i skyggen af patriarkatet, rejser et håb uden at blive en overidealiseret fortælling.

Japansk anime-spillefilm er i virkeligheden en samling af scener fra en tv-serie, der ikke er særligt egnet til det store lærred.

Opfølgeren til populær spilgyser leverer den uhygge, etteren manglede, men glemmer, hvor skørt konceptet er.

Det er i lavmæltheden, det vedholdende politiarbejde og skildringen af et splittet Frankrig, at Dominik Molls politidrama om en skæbnesvanger gummikugle er stærkest.

For fans af Anaconda-franchisen er Jack Blacks fjollerøvskomedie en gave, man kun kan tage imod med et taknemmeligt anakondakram.

Et musikdrama om to Neil Diamond-imitatorer balancerer humor og rørende øjeblikke og minder os om, at det aldrig er for sent at gå efter sine drømme.

Nia DaCosta kan ikke hamle op med Danny Boyles blændende arthouse-filmsprog, men horrorfans får solid zombieaction og rigeligt med grusomheder.

Musikken puster lidt storhed ind i norsk-svensk børnefilm, der ellers fremstår som en billig kopi af den efterhånden alt for velkendte amerikanske superheltefortælling.

Dramaet om evakueringen af den franske ambassade i Afghanistan i 2021 er ganske medrivende, men læner sig så meget op ad genreklichéer, at det føles forudsigeligt.

Benedict Cumberbatch spiller overbevisende som sørgende familiefar, men filmens legemliggørelse af sorgen mangler blik for det uudgrundelige.

Der går lidt ged i dubbingen af den animalske, meget amerikanske sportsfilm, der alligevel formår at hive sejren hjem i anden halvleg med original animation og charmerende dyreatleter.