Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Historien om forfatteren af Ringenes herre er en skabelonagtig biopic, der er hullet som en si og krydret med kunstige påfund.

Instruktøren af Hereditary er tilbage med en gyser, der chokerer og provokerer med et parforholds forfald i den svenske sommer.

Aldrig har der været så mange skurke, aldrig har Bond-baben været så hverdagsagtigt rund, og aldrig har Bond været så menneskelig. Spørgsmålet er, om fans vil acceptere borgerliggørelsen.

Omar Sy fra De urørlige sørger for charmen i fransk komediedrama, der kun sjældent sætter gang i lattermusklerne og tårekanalerne.

Fransk drama om et terrorangreb sætter interessant fokus på tackling af sorgen, men er for flaksende til at krybe ind under huden.

Argentinsk familiedrama præsenterer et vulkanudbrud af intriger og komplicerede forhold, der ikke formår at samle sig til et fokuseret melodrama.

Cannes fortjener en bedre åbningsfilm, og Grace Kelly fortjener et bedre filmportræt. En dramatisk historie om en af filmhistoriens største skuespillerinder er blevet til royalt dameblads-stof.

Chilenske Pablo Larraín smider bombe efter bombe i sin intense og stilbevidste tusmørke-thriller om en præstelig tavshedssammensværgelse.

Man bliver afhængig af hygsomme grotesker omhandlende gotisk friluftsliv, skriver Lars Bukdahl om Ben Wheatleys seriemorderkomedie, der får premiere i Cinemateket.

Kevin Costner kæmper sig igennem et rutinepræget agentdrama, hvor terroristerne skal uskadeliggøres og teenagedatteren skal passes, alt imens mobilen bimler under torturseancerne.

En vigtig debat om det amerikanske skolesystem bliver syltet af en middelmådig instruktør og et overfladisk manuskript.

Bjergtagende smuk dokumentar om månelandingen er så insisterende autentisk, at konspirationstosserne må klappe i.

Pokémon som vaskeægte detektivhistorie er en tilforladelig metervare, der er sukkerhyper nok for de mindste, nørdet nok for de indviede og uhøjtidelig nok for de andre.

Der mangler ægte drama i fransk børnefilm, som med fantasifulde billeder og nuttede rumvæsner alligevel vil glæde de mindste.

Pinligt skuespil og en banal handling gør effekt-braget Pompeji til en katastrofefilm i mere end én forstand. Det er vel ikke meningen, at vi ligefrem skal heppe på vulkanen?

Årets Sundance-vinder ligner en irriterende selvfed indiefim med ”sjove” og ”skæve” karakterer, men alt vender og bliver nærmest magisk.