Biografanmeldelse
21. jan. 2020
De særlige
To af fransk films mest kendte skuespillere (Vincent Cassel og Reda Kateb) spiller et idealistisk makkerpar, som forsøger at lette livet for børn og unge med svær autisme. Foto | Carole Bethuel

De særlige

Skaberne af hittet De urørlige fortæller en medrivende og rørende historie om to venner, der er fra hver sin kultur, men sammen forsøger at hjælpe unge autister på bunden af samfundet.

Af Bo Tao Michaëlis

Makkerparret Éric Toledano og Olivier Nakache satte gang i lattermuskler og tårekanaler kloden over med De urørlige.

Filmen om et usædvanligt venskab mellem en handicappet, hvid overklassemand og hans sorte hjælper fra den parisiske ghetto sprang lovligt sorgløst over race- og klasseforskelle i Frankrig. Det fortabte sig et sted mellem våde lommeservietter og tomme popcornbægre.

De særlige er fra samme sentimentale skuffe og så heldigvis også noget ganske andet og mere socialt spidsvinklet. Den fortæller en medrivende, rørende historie om to venner fra hver sin kultur – jødisk og muslimsk – men begge har en baggrund i den samme slum.

Vincent Cassel – fransk films hårde banan – er fremragende som den idealistiske, generte og ukuelige Bruno, der er lige så blød og sød som marcipanbrød. Han er godt sekunderet af Reda Kateb som Malik, en noget mere pragmatisk idealist, der alligevel er lige så bamseblød som sin makker.

Sammen har de skabt et alternativt værested for udstødte og samspilsramte unge uden for de gængse normer.

Her forsøger de med alternative metoder at skabe bedre vilkår for deres uuddannede personale og for de unge, der søger tilflugt der. Det er unge så adfærdshæmmet autistiske, at de officielle institutioner har opgivet alle andre behandlingsformer end indespærring og medicinering.

At samme statslige institutioner for det meste modarbejder disse hverdagsheltes kamp, medvirker til filmens spænding og dramatiske kurve. Men her er ingen rigtige skurke, og selv myndighederne går fra bøse til blide.

Uden at røbe for meget kan man smile gennem tårerne og sætte sin lid til Brunos utrættelige mantra: Vi finder en løsning!

Det er en film, der gør det til en nervepirrende mission at få en autist til at kunne køre i metro uden at trække i nødbremsen og en anden til ikke at slå sig selv ihjel ved at støde hovedet mod muren. For da slet ikke at tale om alle de andre, der skal integreres i samfundet på trods af analfabetisme, traumatiseret tavshed, psykisk vrede eller meningsløs voldsomhed.

Men med kærlighedens stærke arm, som det hed i fortidens drengebøger, samt venner og bekendte med hjertet på rette sted, overvindes det værste.

Eneste malurt i bægeret er en vedvarende brod mod manglerne ved det offentlige system i Frankrig – et problem, instruktørerne også (mere ubehjælpsomt) satte under debat i Samba fra 2014.

Filmen er ferm i både design og finish, når den søger at sætte os ind i universet.

I starten følger vi med håndholdt kamera en angstfuld pige i løb ned ad parisiske gader. Senere illuderes en autistisk opfattelse af verden ved, at billedet pludselig sløres, mens der skrues godt op for lyden.

Undervejs er der lidt folkekomedie omkring Brunos arrangerede stævnemøder med jødiske kvinder. Og det er sådan set det smukkeste lag nede under filmens socialt indignerede og sentimentale tema: At jøder, muslimer og kristne arbejder sammen i én stor kulturel smeltedigel for at skabe sunde rammer for dem uden støtte fra familie eller samfund.

De særlige.

Instruktørerne er hverken blinde eller bange for den barske hverdag i den parisiske slum, men går til emnet med samme hjertevarme og tålmodige forståelse som deres helte. Budskabet er positivt og krystalklart at fostre tolerance på tværs af tro, kultur og race. Måske er det ikke ligefrem et spejl af tidens Frankrig, men De særlige giver alligevel håb med stort H.

I mine øjne er De særlige en bedre film end De urørlige.

Den sigter højere end blot et sympatisk venskabsportræt og har bedre blik for de problematikker, den belyser. Dens følsomhed er motiveret som en anden tilgang til autisme, en sygdom, vi, som Bruno så rigtigt siger, ved meget lidt om. I virkeligheden intet.

Alene af den grund er filmen værdig.

Titel:
De særlige

Originaltitel:
De særlige

Land:
Frankrig

År:
2019

Instruktør:
Olivier Nakache, Éric Toledano

Manuskript:
Olivier Nakache, Éric Toledano

Medvirkende:
Vincent Cassel, Reda Kateb, Hélène Vincent

Spilletid:
114 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
23. januar

Relevante artikler

Biografanmeldelse
15. apr. 2015
Samba

Samba

Biografanmeldelse
21. nov. 2012
De urørlige

De urørlige

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
01. juni 2026
Gone

Gone

Boganmeldelse
02. maj 2026
Døgnet

Døgnet

Biografanmeldelse
26. apr. 2026
Dead Man’s Wire

Dead Man’s Wire

Biografanmeldelse
11. apr. 2026
The Drama

The Drama

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro