Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Barbara er en forfrossen kærlighedshistorie fra DDR-tiden, der er mindre publikumsvenlig, men lige så fremragende som De andres liv.

M. Night Shyamalan bevæger sig mod dumpekarakter, når personlighedsspaltning bliver ufrivilligt komisk. Men så skaber han et overrumplende sidste minut.

Anthony Hopkins og Jonathan Pryce giver de guddommelige eksistenser en menneskelighed, der efterlader én med et smil på størrelse med Peterskirken.

Uomgængelig dokumentar timet til Ingmar Bergmans 100-årsdag afslører, at hans selvbiografi ofte var opdigtet. Derimod var han hudløst ærlig i sin filmkunst.

Robert Pattinson er bedre end nogensinde i The Witch-instruktørens gysende morsomme feberdrøm til søs, som man ikke vil vågne op fra.

Israelsk komediedrama tager morsomme og flagrende livtag med døden, men er gribende i sit portræt af hverdagen efter et tab.

Fyrre år efter premieren rammer Apocalypse Now stadig som en diamantkugle i hjernebarken, og med den nye version når Francis Ford Coppola så tæt på sin oprindelige vision, som det er muligt at komme. 

Ole Bornedal forsøger at forene ægteskabskomedie og provinssatire, men glemmer den vigtigste regel for komedier: At vi skal holde af personerne.

Gangsterfilm om den belgiske hormonmafia er et maskulint mareridt med Matthias Schoenaerts, der leverer en grum præstation i hovedrollen som halv mand, halv tyr.

Fortsættelsen af The Shining er mere Stephen King end Stanley Kubrick, men leverer solid horror-underholdning med håndfast uhygge.

Martin Scorsese er fuld af ungdommelig energi i blodig og stjernespækket gangsterfilm om den mest berygtede amerikanske krimisag fra 1970’erne.

François Ozon når med en overraskende nedtonet stil ind i hjertet af en katolsk pædofili-skandale, der er brændende aktuel.

En kvinde opdager en overraskende hemmelighed om sin afdøde venindes mand i François Ozons godartede drama.

Fenar Ahmads live-action-genindspilning af den ikoniske tegnefilm Valhalla skuffer slemt. Thors hammer falder tungt og mørkt.

Uhyggen spreder sig som en kønssygdom i den mest markante og skrækindjagende gyser i årevis.

Kristoffer Nyholms sene spillefilmdebut er inspireret af et autentisk mysterium, men forløser ikke sit potentiale som snigende thriller.